Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Tilla Rebsdorf

Interaktivt kort: Her kan du krydse den dansk-tyske grænse uden at vise pas

Selvom der stadig er grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland, er der måder at krydse grænsen uden at blive kontrolleret.

Debatten om grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse er blusset op igen, efter Sverige meddelte tirsdag, at de kvitter deres id-kontrol. Efterfølgende meddelte EU-kommissionen, at de kræver en ophævelse af den danske grænsekontrol i løbet af seks måneder. Flere politikere er uenige med EU-kommissionen. Blandt andre Inger Støjberg (V), Trine Bramsen (S) og Martin Henriksen (DF) mener, at den danske kontrol skal fortsætte.

Læs mere: DF: Det er “en tosset beslutning” af Sverige at droppe id-kontrollen

Kontrollen foregår permanent tre steder ved grænsen. Det er ved motorvejen samt grænseovergangen i Kruså og Padborg. De tre områder er de mest befærdede overgange.

Men der er også andre overgange ved den dansk-tyske grænse, som tiltrækker langt mindre opmærksomhed. Disse små grænseovergange har ikke permanent grænsekontrol. Det er derfor muligt at krydse overgangen uden at vise pas eller anden legitimation.

Du kan se, hvor de forskellige overgange er ved klikke dig rundt på det interaktive kort herunder.

I klippet herunder kan du se, hvordan det gik, da Flensborg Avis sidste år undersøgte, hvor der var kontrol ved den dansk-tyske grænse.

Partier vil fortsætte grænsekontrol

For halvandet år siden indførte Danmark grænsekontrol for at stoppe flygtninge og migranter i at rejse gennem landet.

Men tirsdag stillede EU-kommissionen et krav til Danmark om at droppe grænsekontrollen i løbet af seks måneder. Det er et krav, som også gælder Tyskland, Østrig, Sverige og Norge. EU-kommissionen mener, at situationen med flygtninge og migranter er så meget under kontrol, at grænserne igen kan åbnes.

Læs mere: S til Støjberg: Kæmp for grænsekontrollen

Men det er de danske partier Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti uenige i. Blandt andre udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har ingen aktuelle planer for at gøre en ende på grænsekontrollen.

– Vi lytter til kommissionen, men vi lever også i den virkelige verden. Og jeg ser ikke for mig, at vi kommer til at ophæve grænsekontrollen lige med det samme, siger hun.

Hvad mener du om den danske grænsekontrol? Du kan afgive din mening i stemmeboksen herunder og deltage i diskussionen på Flensborg Avis’ Facebook-side.

kommentar
deling del

Skriv et svar