Single Daily
af
AS
Anker Simonsen

Se billederne: Cirkus Kæphøj gæster Kappel i denne uge

Unge fra en fritidsklub i Holbæk nyder godt af, at institutionen gennem mere end 30 år benytter cirkus som et pædagogisk hjælpemiddel, der på en sjov måde lærer de unge at tage ansvar for, at helheden fungerer.

I weekenden blev der rejst et cirkustelt på sportspladsen ved Kaj Munk-Skolen i Kappel. Bag teltet og i Børne- og Ungehuset Kappels kolonihave ved siden af voksede en lille by af beboelsestelte op. Beboerne er 70 unge mellem 10 og 16 år, der udgør medarbejderstaben i Cirkus Kæphøj fra Holbæk.

Cirkus Kæphøj er en kommunal fritidsklub, som i 1985 tog cirkus op som et pædagogisk middel til at give de unge en både sjov og indholdsrig fritidsbeskæftigelse. For Amalie, Emmeline, Ida og Josefine, der om et års tid når »pensionsalderen« på 16 år, er det mål til fulde blevet opfyldt.

– En gang imellem kan det godt være trættende med træning og med forestillingerne i sæson fra marts-april til juni. Samtidig føler man også et stort ansvar for fællesskabet, fordi tingene kun fungerer, når alle deltager og gør deres indsats, konstaterer Emmeline.

At træde ind i manegen og optræde for andre kan til tider godt være grænseoverskridende. Det kan det også være at stå i billetsalget eller at tilbyde fremmede sin hjælp, når cirkus holder workshops for gæsterne.

– Jeg kan stadig være lidt nervøs for, at der sker fejl, når jeg står over for publikum, men jeg har også lært, at så rejser man sig igen og begynder på ny. Det er også i sådanne situationer, at man mærker stor opbakning og sympati fra publikum, forklarer Ida.

Nervøsiteten bliver også holdt i ave ved, at alle ti minutter inden forestillingen kommer sammen og med en fællessang indstiller sig på manegen.

– Det kan godt være lidt overvældende, men Kæphøj-ånden er noget helt specielt. Vi er ikke bare artister, men varetager også alle andre opgaver. Det giver et sammenhold, der bygger både på ansvar og på fælles hyggestunder, vurderer Josefine.

Amalie er enig i, at der med den afsluttende turne, der i år gik til Kappel, bliver skabt nogle helt særlige fælles minder. Samtidig tror hun også, at hun og kammeraterne gennem cirkusarbejdet står bedre rustet til mange af de udfordringer, de senere kommer til at stå overfor i uddannelser og på arbejde.

For Kim Berggren er det netop et af de mål, der ligger bag cirkuspædagogikken i fritidsklubben. Allerede som niårig var han selv med som vordende artist, da Cirkus Kæphøj blev startet for 32 år siden. Siden 2003 har han selv været klubmedarbejder og siden oktober 2016 både klubleder og cirkusdirektør.

– Cirkus skal give dem muligheden for oplevelser og samtidig på en legende måde lære dem om ansvar i forhold til andre. Nogle af børnene er her på grund af forældrenes ønsker om at gøre noget godt for børnene, og andre er her, fordi de har været publikum til forestillinger. Nogle finder efter kort tid ud af, at de har mere lyst til andre fritidsaktiviteter, og det er helt i orden. For alle gælder det, at lysten til at være med er det bærende, forklarer Kim Berggren.

Cirkus Kæphøj er kraftigt præget af traditioner. Derfor var det ikke svært for Kim Berggren at finde sig til rette, da han 11 år efter sin egen »pensionering« og en pædagoguddannelse vendte tilbage.

– Vi fire voksne pædagoger kan til tider godt have lyst til at lave lidt om, men det modsætter de unge sig. Traditionerne er for dem et fast omdrejningspunkt i tilværelsen, og dem har de ikke lyst til at ændre på. Det respekterer vi så, erklærer Kim Berggren.

De unge varetager alle opgaver i cirkus, men de står aldrig helt alene med ansvaret. Takket være pædagogerne og mange hjælpsomme forældre, hvor nogle tager en uges sommerferie for at være med i Kappel, er der altid nogen at hente hjælp fra, når de unge selv finder det nødvendigt.

Et par forestillinger er allerede givet i Kappel. Også torsdag eftermiddag og fredag formiddag venter der forestillinger, inden telte og bagage bliver pakket til hjemturen.

Cirkus Kæphøj i Kappel. Peter Fisker Neiser jonglerer Foto: Lars Salomonsen.
_LAS9974.CR2 27JUN17 Cirkus Kæphøj i Kappel. Foto: Lars Salomonsen.
_LAS9962.CR2 27JUN17 Cirkus Kæphøj i Kappel. Foto: Lars Salomonsen.
_LAS9937.CR2 27JUN17 Cirkus Kæphøj i Kappel. Peter Fisker Neiser jonglerer. Foto: Lars Salomonsen.
Cirkus Kæphøj i Kappel. Linedanser Hannah Søgaard. Foto: Lars Salomonsen.
Cirkus Kæphøj i Kappel. Linedanser Hannah Søgaard. Foto: Lars Salomonsen.
Cirkus Kæphøj i Kappel. Cirkusdirektør Kim Berggren. Foto: Lars Salomonsen.
Cirkus Kæphøj i Kappel. Foto: Lars Salomonsen.
Cirkus Kæphøj i Kappel. Emmeline Flensmar, AmalieLauritzen, Josefine Nielsen og Ida Jensen gør klar til forestillingen. Foto: Lars Salomonsen.

_LAS0024.CR2 27JUN17 Cirkus Kæphøj i Kappel. Foto: Lars Salomonsen.
Cirkus Kæphøj i Kappel. Foto: Lars Salomonsen.
kommentar
deling del

Skriv et svar