Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Ritzau Nyhedsbureau

Schulz og Maizière reagerer på angreb i Stockholm

SPD’s kanslerkandidat og tyske ministre reagerer på dagens angreb i Stockholm.

Fredag eftermiddag kørte lastbil ind i en folkemængde i Sveriges hovedstad, Stockholm. Verden over reagerer folk på angrebet. Blandt andre SPD’s kanslerkandidat, Martin Schulz

– Jeg er chokeret over angrebet i Stockholm. Mine tanker er hos ofrene og deres pårørende. Terrorisme vil aldrig sejre, skriver Martin Schulz på Twitter.

Ofrene og deres pårørende har også indenrigsminister Thomas de Maizières (CDU) medfølelse.

-Endnu engang har en forfærdelig nyhed ramt os – denne gang i Stockholm, siger indenrigsministeren.

-Mine tanker og min dybeste medfølelse er hos dem, der så pludseligt har mistet deres liv og deres pårørende, siger ministeren.

Thomas de Maiziere (CDU)
Foto: Kay Nietfeld/dpa

Læs mere: Svensk terrorekspert: Angreb i Stockholm ligner angreb i Berlin

Forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier hørte om angrebet under sit besøg i Grækenlands hovedstad, Athen. Frank-Walter Steinmeier omtaler det som et “brutalt angreb på uskyldige mennesker.”

– Vores tanker og solidaritet er hos ofrene og de sårede, hos vores svenske venner og alle mennesker i Stockholm, meddeler

Frank-Walter Steinmeier holder sin åbningstale i det tyske parlament i Berlin – Forbundsdagen. Foto: Michael Kappeler/dpa.

Sådan reagerer andre verden over

Et angreb på ethvert EU-land er et angreb på os alle.

Det siger EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, efter at en lastbil fredag er kørt bevidst ind i en folkemængde i det centrale Stockholm og har dræbt og såret flere.

– En af Europas mest levende og farverige byer synes at være blevet ramt af dem, der vil skade den og selve vores livsform, siger Juncker.

– Vores tanker er med det svenske folk efter de tragiske begivenheder i Stockholm i dag, siger han.

EU-præsident Donald Tusk skriver på Twitter, at hans tanker er med angrebets ofre, familier og venner.

– Mit hjerte er i Stockholm denne eftermiddag, skriver Tusk.

Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, skriver på Twitter, at han er chokeret over nyhederne fra Stockholm.

– Vi sørger igen over tabet af uskyldige liv. Stærkt forenet imod had og terror, tweeter han.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, skriver på Twitter, at det er “frygtelige nyheder” fra Stockholm.

– Min dybtfølte sympati går til alle dem, det er gået ud over. Vi står sammen med det svenske folk i deres sorg, skriver han.

Generalsekretæren for Europarådet, Thorbjørn Jagland, er “chokeret over de sørgelige nyheder fra Stockholm”.

– Det ser ud som endnu et angreb på vores fælles værdier og friheder, endnu et angreb på en levende europæisk by, siger Jagland.

– Mine tanker går til Stockholm og det svenske folk, siger lederen af Europarådet, der overvåger demokratiets og retsstatens tilstand og menneskerettighedernes vilkår i 47 europæiske medlemslande.

kommentar
deling del

Skriv et svar