Single Daily
af

Marc Reese

Savner ansvar for helheden

Jürgen Uwe Maßheimer er manden med den grønne profil i Flensborg. Kommunes frivillige naturkonsulent erkender, at de grønne arealer har det yderst svært i en tætbebygget og stadigt voksende kommune.
Jürgen Uwe Maßheimer er manden med den grønne profil i Flensborg. Kommunes frivillige naturkonsulent erkender, at de grønne arealer har det yderst svært i en tætbebygget og stadigt voksende kommune.

– Jeg er bekymret for den udvikling, vi ser, hvor de grønne arealer i kommunen hele tiden bliver formindsket. Det ville glæde mig, hvis man ville prioritere helt anderledes.

Det siger Jürgen Uwe Maßheimer, som siden 2011 har været Flensborg Kommunes naturkonsulent (Naturschutzbeauftragter).

Det er frivilligt arbejde på cirka 15 timer om ugen. Til dagligt er Maßheimer beskæftiget hos Die Mürwiker i Flensborg, hvor han har ansvaret for arbejdssikkerhed, ledelse af pedellerne samt står for brandsikkerheden.

– Som det er nu, protesterer borgerne kun, når der sker noget lige ude foran folks eget hus. Jeg savner lidt engagementet for helheden i Flensborg og især for kommunens grønne arealer, siger Maßheimer.

Flensborg Avis mødte den 61-årige naturkonsulent, som er født i Rendsborg og kom til Flensborg i 1991, i Tved Ager (Twedter Feld). Dette 90 hektar store naturareal blev i 2003 Flensborgs første og indtil videre eneste naturbeskyttede område.

Naturkonsulenten med et oversigtskort over Flensborg. Foto: Tim Riediger
Foto: Tim Riediger
Igen i år har der været omkring 600 får og geder i naturområdet Tved Ager (Twedter Feld)) for at støtte økosystemet. Foto: Tim Riediger
Foto: Tim Riediger
Jürgen Uwe Maßheimer kiggede på mosarter, da han tog avisen med rundt i Tved Ager (Twedter Feld). Foto: Tim Riediger

Mere af den slags

– Og det må der gerne komme mere af, sagde Jürgen Maßheimer, da han sidste tirsdag i planlægningsudvalget fortalte om sit arbejde.

Naturkonsulenten er klar over, at der er pres på de grønne arealer i en kommune, der stadig vokser og nu har næsten 100.000 indbyggere.

Omkring en tredjedel af Flensborgs areal er stadig grønne områder.

I Tved Ager er der ifølge Maßheimer en skovtype med urørt skov, som ikke findes magen til i Slesvig-Holsten. Her er der høj vandstand, sumpe, græsområder (Trockenrasen).

– Jeg kunne godt tænke mig, at det naturbeskyttede område blev udvidet helt ud til Østtangenten. For selv om man ikke har hørt noget til det i snart lang tid, så har der været overvejelser om, at erhvervsområdet i Ves skal udvides den vej. Det vil være kritisk for området, mener Jürgen Maßheimer.

* * *

Læs hele artiklen her

 

kommentar
deling del

Skriv et svar