Single Daily
af

Raning Krueger

Sandsynligvis en regeringskoalition til jul

Det var taktisk uklogt af SPD at smække med døren. Men hvis Jamaica-koalitionen ikke lykkes, kan SPD måske ombestemme sig, mener valgforsker prof. dr. Michael Ruck fra Flensborg Universitet.
Det var taktisk uklogt af SPD at smække med døren. Men hvis Jamaica-koalitionen ikke lykkes, kan SPD måske ombestemme sig, mener valgforsker prof. dr. Michael Ruck fra Flensborg Universitet.

Valgresultatet kommer ikke som en overraskelse, fortæller prof, dr. Michael Ruck fra Flensborg Universitet, da Flensborg Avis beder professoren i politik og historie om en lille kommentar til det overståede forbundsdagsvalg.

– Denne gang ramte meningsmålingerne plet. Det samme gælder min spådom om, at valgkampen ville blusse op i de sidste to uger inden den afgørende dag.

– Nu vil jeg ikke skælde medierne ud. Print-medierne har gjort det rigtig godt med saglige og informative artikler og omtaler.

– Men tv-duellen mellem Merkel og Schulz var en katastrofe på grund af de fire tv-værter. De kom med spørgsmål og påstande, som var vand på AfDs mølle og deres foretrukne rolle som ofre og den rene hvervning for AfD, fremhæver Michael Ruck.

Valgforskeren prof. dr. Michael Ruck forventer, at det vil blive vanskelige regeringsforhandlinger. Alligevel mener han, at De Grønne, CDU og FDP vil have forhandlet sig frem til en ny regeringskonstellation inden jul. (Arkivfoto: Martina Metzger)

Valgforskeren prof. dr. Michael Ruck forventer, at det vil blive vanskelige regeringsforhandlinger. Alligevel mener han, at De Grønne, CDU og FDP vil have forhandlet sig frem til en ny regeringskonstellation inden jul. (Arkivfoto: Martina Metzger)

Tavshed og kampagne

– I stedet for først at straffe dem med tavshed for derefter indirekte at rose dem til skyerne burde man have behandlet AfD som et normalt parti ved at sætte fokus på deres udtalelser og forslag for derved at afsløre dem politisk. Men AfD nød godt af de elektroniske medier, siger han

Dertil kommer ifølge Ruck de mange påstande om, at der angiveligt ikke er den store forskel mellem CDU og SPD.

– På den ene side forventer nogle borgere og medierne en seriøs politik og optræden, på den anden side kræves der, at kandidaterne rakker ned på hinanden.

Fra CDU og sofaen

Michael Ruck mener, at AfD først red på en bølge af forfejlet politik, hvorpå partiet så kunne mobilisere sit potentiale. Han henviser til undersøgelser, der viser, at AfD fik aktiveret en million sofavælgere plus en million tidligere CDU-vælgere. Også SPD har måttet afgive stemmer til AfD.

– Men SPDs hurtige og kategoriske afvisning af regeringsforhandlinger kan meget vel vise sig at være en strategisk fejl. SPD kan ikke bare trækker sig tilbage, for partiet er medansvarlig for politikken i Tyskland via Forbundsrådet. Men det er klart, at SPD også kan blive et troværdigt oppositionsparti.

Tunge forhandlinger

Ifølge Michael Ruck vil det blive vanskeligere at forhandle sig frem til en Jamaica-koalition i Berlin end i Kiel. Hvis forhandlingerne skulle gå i stå, kan SPD komme på banen igen og give gode begrundelser for sit holdningsskifte.

– Derfor bør partiet holde muligheden åben. Inden landdagsvalget i Niedersachsen den 15. oktober sker der ikke noget. Men hvis man spørger mig, så bliver det nok en Jamaica-koalition, som CDU, FDP og De Grønne har forhandlet sig frem til inden jul, slutter Michael Ruck sine betragtninger.

kommentar
deling del

Skriv et svar