Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Sag om stjålne nazipapirer 
kan give Rigsarkivet problemer

Tusindvis af dokumenter om danske nazister er stadig forsvundet. En redegørelse, som Rigsarkivet afleverede til Kulturministeriet i efteråret, indeholdt forkerte oplysninger.
Tusindvis af dokumenter om danske nazister er stadig forsvundet. En redegørelse, som Rigsarkivet afleverede til Kulturministeriet i efteråret, indeholdt forkerte oplysninger.

En sag om stjålne nazidokumenter fra 2012 spøger stadig i Rigsarkivet. Fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) blev onsdag kaldt i samråd af Peter Skaarup (DF). Han mener håndteringen af sagen skal have konsekvenser for Rigsarkivet.

– Når der er tyveri, og der går rygter om, at man ikke har fået al materialet i hus igen, må vi spørge regeringen, om det har været tilfældet, og om man har fået materialet hjem.

– Svarene tyder på, at alt er i den skønneste orden, men det har det i den grad ikke været, siger Peter Skaarup.

Hele sagen begynder i 2012, da Rigsarkivet modtager en henvendelse fra politibetjent og forfatter Martin Q. Magnussen om et tyveri. I 2013 bliver to mænd idømt henholdsvis 21 og 24 måneders ubetinget fængsel. De havde over en årrække søgt om adgang til straffesager og lignende fra retsopgøret efter besættelsen. Derved havde de stjålet en større mængde dokumenter og effekter.

I 2014 bliver der sået tvivl om, hvorvidt tyveriet af materiale fra besættelsestiden er mere omfattende end som så. Men det afviser daværende rigsarkivar Asbjørn Hellum.

Senere har det dog vist sig, at tusindvis af dokumenter om danske nazister stadig er forsvundet. I en redegørelse, som Rigsarkivet afleverede til Kulturministeriet i efteråret, konkluderer den nuværende rigsarkivar, Anne-Sofie Jensen, at »der på daværende tidspunkt blev afgivet en forkert faktuel oplysning«.

Jes Fabricius Møller, som er lektor i historie ved Københavns Universitet, kalder det en uheldig sag for kulturarven og for Rigsarkivet.

– Rigsarkivet har begået nogle fejl, fordi de har givet offentlige udmeldinger, som ikke har været i overensstemmelse med, hvordan sagen så ud. Men det har arkivet åbent beklaget, lyder det.

Jes Fabricius Møller håber ikke, at ministeriet benytter lejligheden til at »tryne Rigsarkivet«.

– Jeg synes, at efterspillet bør være sådan, at ministeriet bakker op om Rigsarkivet i bestræbelsen på, at det ikke sker igen.

– Desværre ser det ud til, at sagen er blevet brugt til at skyde en kile ind mellem ministeriet og Rigsarkivet. Det synes jeg ikke, sagens forløb berettiger, siger han.

Peter Skaarup vil have placeret ansvar for det »uskønne forløb«.

– Vores historie skal bevares for eftertiden, men det kan den ikke, hvis den forsvinder ud mellem hænderne på Rigsarkivet, siger han.

Det danske kulturministerium udsendte tidligere på ugen en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at Rigsarkivet har begået fejl i sagen om tyveri af nazidokumenter. I pressemeddelelsen konkluderer Rasmus Prehn på baggrund af en undersøgelse, at Rigsarkivet har overtrådt grundlæggende principper for god embedsmandsførelse ved at give faktuelt forkerte oplysninger.

Desuden bebuder han tiltag, som kan forbedre sikkerheden, og som kan bidrage til at skaffe flere af de stjålne dokumenter tilbage.

Nazipapirer skal tilbage

København. Det står klart for fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S), at Rigsarkivet har begået fejl i sagen om tyveri af nazidokumenter. Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse, efter at ministeriet har undersøgt Rigsarkivets og departementets behandling af sagen.

– Rigsarkivet har erkendt og beklaget de fejl, som Rigsarkivet har begået, og der er iværksat tiltag, som sætter deres sikring på et højt internationalt niveau. Det er gode og nødvendige skridt, synes jeg, udtaler ministeren.

Ministeren kommer i pressemeddelelsen ikke ind på, hvilken tiltag der er tale om.

Der er fortsat dokumenter i omløb, og Rasmus Prehn mener, at Rigsarkivet kunne have været mere offensiv i forhold til at få de stjålne dokumenter tilbage.

– Der er desværre stadig stjålne dokumenter ulovligt i omløb, og det er et tab for vores fælles kulturarv, siger Rasmus Prehn.

– Kulturministeriet vil derfor sammen med Rigsarkivet se på, hvilke tiltag der kan iværksættes, og som forhåbentlig kan bidrage til, at Rigsarkivet får flere stjålne dokumenter tilbage.

Hele sagen om de stjålne dokumenter begyndte i 2012, da Rigsarkivet modtog en henvendelse fra politibetjent og forfatter Martin Q. Magnussen om et tyveri.

I 2013 blev to mænd idømt henholdsvis 21 og 24 måneders ubetinget fængsel.

De havde over en årrække søgt om adgang til straffesager og lignende fra retsopgøret efter Besættelsen. Derigennem havde de stjålet en større mængde dokumenter og effekter.

Rigsarkivet har både i 2013 og i 2014 udtalt sig fejlagtigt undervejs om, at det havde fuldt overblik over de stjålne dokumenter.

I 2014 havde Rigsarkivet viden om, at der var tale om fejlagtige oplysninger.

Rasmus Prehn konkluderer, at Rigsarkivet har overtrådt grundlæggende principper for god embedsmandsførelse, i forbindelse med at de gav faktuelt forkerte oplysninger til offentligheden.

kommentar
deling del

Skriv et svar