Single Daily
af

Lars Geerdes

Sæsonen begynder med Opera i det fri

Sydslesvigsk Forening inviterer lørdag til en musikalsk eftermiddag i Flensborg Bibliotekets gård.
Sydslesvigsk Forening inviterer lørdag til en musikalsk eftermiddag i Flensborg Bibliotekets gård.

Lørdag den 8. september tager Sydslesvigsk Forening (SSF) hul på den danske teater- og koncert­sæson 2018/2019 syd for grænsen. Foreningen Opera på Grænsen tilbyder »Opera i det fri« med populære sange i Flensborg. Det sker i samarbejde med Dansk Centralbibliotek.

Opera på Grænsen har til lejligheden sammensat et særligt hold af sangere. Sopranerne Iben Silberg og Frøya Gildberg, mezzosopranen Estrid Molt Ipsen, tenoren Jens Christian Tvilum og basbarytonen Lars Waage underholder med et bredt udsnit af det klassiske opera-, operette- og lied-repertoire. Sangerne akkompagneres af pianisten Julia Tabako­va, mens skuespilleren Kit Eichler binder det hele sammen med egne og særligt udvalgte tekster.

Koncerten finder sted i Flensborg Biblioteks hyggelige gård i Nørre­gade, hvor der fra kl. 16 sørges for en enestående stemning i selskab med populære operasange fremført af talentfulde unge danske sangere samt en erfaren herre. I hyggelige omgivelser med et touch af sensommer kan publikum nyde dejlige sange og skøn musik. I pausen serveres drikkevarer og snacks. Billetterne koster 20 euro/150 kroner.

Beboerne på Dansk Alderdomshjem i Nerongsallé kan i øvrigt glæde sig til, at det samme hold musikere samme dag kl. 10 optræder hos dem. Det er en gave, som SSFs teater- og koncertudvalg giver hjemmets beboere, fortæller SSFs kulturkonsulent, Nina Lemcke.

I september byder SSF derudover på to koncerter med Sønderjyllands Symfoniorkester, en klassisk koncert med Ensemble MidtVest, Sigurd Barrett med Danmarkshistorien, skuespil med Louise Schouw-teater samt folk-koncerter med »Tumult« og »Tradish«. Man kan se hele programmet på syfo.de/kulturtilbud.

De to sydslesvigske sangere Frøya Gildberg (øverst) og Estrid Molt Ipsen er med, når SSF skyder teater- og koncertsæsonen i gang med Opera i det fri. Arkivfotos

kommentar
deling del

Skriv et svar