Single Daily
af

Nelle Margrethe Hardt

Sæljægere vil af med deres dårlige ry

Sæljægerne fra Slesvig-Holsten vil aflive myterne omkring deres arbejde. Derfor sætter Nationalparkverwaltung Schleswig-Holsteinisches Wattenmeer nu interaktive informationskasser op rundt omkring vestkysten. De skal oplyse om sæljægernes arbejde.
Sæljægerne fra Slesvig-Holsten vil aflive myterne omkring deres arbejde. Derfor sætter Nationalparkverwaltung Schleswig-Holsteinisches Wattenmeer nu interaktive informationskasser op rundt omkring vestkysten. De skal oplyse om sæljægernes arbejde.

Sæljægere rykker ud, når der er strandede sælunger på den tyske vestkyst. De vurderer, hvorvidt de skal gribe ind, og om sælen er rask nok til at blive transporteret til Slesvig-Holstens eneste sælstation i Friedrichskoog, eller om den skal aflives på stedet.

De frivillige sæljægere møder ofte heftig kritik fra blandt andet dyreværnsfolk og oplever at blive kaldt for mordere. Det skal de nye informationskasser rette op på.

– Mange kender faktisk ikke rigtig til sæljægernes opgaver eller er uforstående over for det, de gør. Vi håber, at mere oplysning vil ændre på det, siger lederen af nationalparkforvaltningen i Tønning, Detlef Hansen.

Ifølge Detlef Hansen er sæljægerne i stand til at afgøre, om sælerne er for syge til at klare sig. Når de afliver dem, er det for at undgå, at dyrene lider.

– Sæler er vilde dyr, og det her er en nationalpark, ikke en zoologisk have. Død og naturlig selektion er del af dagsordenen her, og når sæljægerne skyder et dyr, er det, fordi det på forhånd er blevet selekteret fra, siger han.

Navnet afskrækker

De nye informations-enheder finansieres af delstatens miljøministerie. Desuden står de i Multimar Wattforum og i de forskellige nationalpark-huse ved kysten og på øerne.

Trækasserne er udstyret med en touchscreen, så interesserede kan klikke sig gennem indholdet. Her kan de blandt andet få svar på, hvad de skal gøre, når de finder en hyler på stranden og hvilke sygdomme der forekommer hos sæler.

De kan sammenligne en gråsæl med en spættet sæl og få tal på, hvor mange sæler der er i Slesvig-Holsten. Ikke mindst kan de læse om, hvad sæljægere egentlig laver. Armin Jeß fra nationalparkforvaltningen mener, at det i høj grad kan være ordet »jæger«, der afskrækker folk.

– Engang fandtes der rigtige sæljægere. I dag er de ikke længere jægere, men snarere beskyttere, siger han og tilføjer, at det i mange tilfælde slet ikke er nødvendigt, at sæljægerne skyder dyrene.

Han kan dog oplyse, at der i 2018 blev født 4500 sæler i det slesvig-holstenske vadehav, og at omkring 250 sæler i Slesvig-Holsten måtte aflives. Tallet svinger og har i nogle år været helt oppe på 500. Sæler, der kom på stationen i Friedrichskoog, var der cirka 200 af i 2018, og omkring 85 procent af dem blev raske og kom ud i havet igen.

Læs artiklen om sæljægeren Karl-Heinz Kolle og hans arbejde i onsdagsudgaven af Flensborg Avis eller se mere her.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar