Single Daily
af

Lennart Adam

Sådan påvirkede snekaosset et sygehus i Flensborg

Nogle af medarbejderne på Diako i Flensborg var torsdag halvanden time om at kæmpe sig gennem snemasserne til arbejde. I dag har hverdagen stort set igen indfundet sig på sygehuset.
Nogle af medarbejderne på Diako i Flensborg var torsdag halvanden time om at kæmpe sig gennem snemasserne til arbejde. I dag har hverdagen stort set igen indfundet sig på sygehuset.

I store dele af Flensborg faldt der næsten en halv meter sne natten til torsdag. Skoler og virksomheder lukkede, og mange ansatte blev hjemme fra arbejde.

Også Diako-sygehuset i Flensborg blev hårdt ramt af snevejret. Mange patienter og ansatte kunne ikke komme frem. Og mens de manglende patienter i nogle tilfælde betød en lettelse for sygehuset, sørgede manglen på personale for, at arbejdet på sygehuset ikke var påvirket af situationen.

– Klokken 7.30 kunne vi ikke starte arbejdsdagen som normalt, fordi der manglede for mange medarbejdere. Det gik især ud over operationer. Vi var kun i stand til at gennemføre akutte operationer indtil kl. 11.30, fordi vi først måtte skaffe os et overblik over, hvordan situationen ville udvikle sig, forklarer hospitalsdirektør dr. med. Christian Peters.

Det faktum, at sygehuset var i stand til at tage sig af de syge og skadede, skyldes først og fremmest medarbejdernes store indsats.

– Selv om vejene var ufarbare på grund af de ekstreme forhold, kæmpede mange af vores medarbejdere for at komme på arbejde. Nogle gik i op til halvanden time for at komme frem, forklarer Christian Peters.

Alligevel var sygehuset underbemandet.

– Derfor blev vi enige med vagtcentralen om, at vi afveg fra det sædvanlige beredskab. Det ville ikke have været fornuftigt at skulle tage imod en patient fra Tarp, hvis ambulancen ikke kunne komme igennem Flensborg på grund af sneen. Derfor blev disse patienter bragt direkte til Slesvig eller Kiel, hvor vejrsituationen var bedre, forklarer lægen.
Desuden resulterede sneen og det glatte føre i, at der blev indleveret 30 procent flere patienter med ambulance.

– Det var både børn og unge, som for eksempel kom til skade under leg i sneen, og ældre, der var faldet i det glatte føre, siger Christian Peters.

Fredag var sygehuset stort set tilbage i hverdagen, selv om der stadig manglede enkelte medarbejdere, dels på grund af vejret, dels på grund af influenzaepidemien.

Også Diako-sygehuset i Flensborg blev hårdt ramt af snevejret. Mange patienter og ansatte kunne ikke komme frem. Og mens de manglende patienter i nogle tilfælde betød en lettelse for sygehuset, sørgede manglen på personale for, at arbejdet på sygehuset ikke var påvirket af situationen. Foto: Martin ZIemer.

kommentar
deling del

Skriv et svar