Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Sådan afværger man en ledelseskrise

I det mands-dominerede CDU viste der sig ikke at være tilstrækkeligt med mandsmod.
Jørgen Møllekær

Annegret Kramp-Karrenbauer læser næppe Flensborg Avis. Men udsagnet i lederen i fredagavisen om, at »AKK skal levere en stor præstation for at tale gemytterne til ro« var da godt nok et budskab, hun var enig i. For det var lige præcis, hvad CDUs kriseramte partiformand leverede på førstedagen fredag på CDUs store landsmøde i Leipzig. Kramp-Karrenauer overraskede ikke kun de 1000 delegerede men samtlige iagttagere, da hun til sidst i sin tale direkte gik i kødet på sine mange kritikere. »Hvis I ikke vil følge min kurs, så lad os tale om det. Her og nu og i dag og så lad os få en ende på det.«

Det er enhver top-politikers ultimative træk at stille dette helt grundlæggende tillidsspørgsmål. Vil I have mig, så bak op. Og hvis ikke, så mand jer op og vælt mig. Det er en taktik, der altid har potentiale til at gå grueligt galt. Men i »AKK«s tilfælde så det fredag ud til, at det var lige hvad der skulle til. I det mands-dominerede CDU viste der sig ikke at være tilstrækkeligt med mandsmod. Det var ikke bare 1-0 til Kramp-Karrenbauer. Det var muligvis starten på hendes genfødsel som CDUs bud på fremtidens politiske leder, og – medmindre De Grønne bliver størst – Tysklands næste forbundskansler, der talte dunder til sit bagland. Syv minutters stående bifald fik hun for den indsats.

En af hendes hårdeste kritikere, Friedrich Merz, der talte kort efter, kunne på ingen måde mønstre de samme klapsalver. For Merz, der i december knebent tabte formandsvalget til AKK og lige siden fortsat har fremturet med sin interne kritik, måtte bide det sure æble i sig og fra talerstolen erklære sin loyalitet over for partiformanden. Men han fastholdt den stemme, han varetager for det mere værdikonservative CDU. Den stemme, som han også er for alle de dybt borgerlige erhvervsfolk i CDU, som bestemt ikke kommer til at fremme skandinaviske forhold med en stærk offentlig sektor eller ordnede forhold på hele arbejdsmarkedet. For den stemme er fortsat også dyb og stor i CDU. »AKK« symboliserer en anden form for modernitet, når hun i sin tale krævede, at der oprettes et digital-ministerium med egen minister og stort budget for at bryde med alt det, der er for gammeldags i Tyskland. Virkeligheden er også, at den mest sandsynlige regering efter næste valg mindst kommer til at bestå af CDU og De Grønne. Og her kræver det fortsat en partiformand, der evner at være åben over for andre synspunkter end de klassiske CDU-dyder. »AKK« fremstår med fornyet styrke.

I det mands-dominerede CDU viste der sig ikke at være tilstrækkeligt med mandsmod.

kommentar
deling del

Skriv et svar