Single Daily
af

Kasper Skovse

Så lukkede skoler og daginstitutioner også

Samtlige af mindretallets 5600 skole- og gymnasieelever og 2600 dagtilbudsbørn sendes hjem, når alle Slesvig-Holstens skoler og daginstitutioner lukkes ned fra på mandag til og med den 19. april.
Samtlige af mindretallets 5600 skole- og gymnasieelever og 2600 dagtilbudsbørn sendes hjem, når alle Slesvig-Holstens skoler og daginstitutioner lukkes ned fra på mandag til og med den 19. april.

Slesvig-Holstens regering fulgte fredag det danske eksempel og lukkede ned for universiteter, skoler, daginstitutioner, museer og kulturinstitutioner over hele delstaten.

Det er del af en omfattende pakke foranstaltninger, der ifølge sundhedsminister Heiner Garg (FDP) skal inddæmme coronavirussen.

Nedlukningen gælder også for det danske mindretals 43 skoler og 57 daginstitutioner, hvilket betyder, at samtlige af mindretallets cirka 5600 skole- og gymnasieelever og cirka 2600 dagtilbudsbørn rammes og ifølge forordningen skal holdes hjemme til den 19. april efter den tyske påskeferie.

Klasseværelserne i Slesvig-Holsten kommer til at stå tomme indtil den 20. april. Foto: Marijan Murat/dpa

Skoleforeningen har hele fredag arbejdet på at skabe klarhed over situationen og gøre institutionerne klar til en lukning.

Blandt andet fik ledere og ansatte besked på, at lærere og elever skulle tage bøger, fagmaterialer og andet med hjem, som de skal bruge til at kunne arbejde og studere hjemmefra.

– Vi etablerer også en nødbemanding mandag morgen, som kan informere de forældre, som muligvis ikke har fået beskeden om lukninger og møder op med deres børn, siger Skoleforeningens direktør, Lars Kofoed-Jensen.

Mulig nødpasning

Skoleforeningen følger delstatens forordninger. Medarbejderne fritages ikke for arbejde, da bygninger skal passes og nødpasningsordninger etableres enkelte steder.

– Hvis der etableres nødpasningsordninger, bliver det der, hvor barnet i forvejen er tilknyttet, idet vi ikke ønsker at samle folk fra flere steder og dermed genskabe en smitterisiko, siger Lars Kofoed-Jensen.

kommentar
deling del

Skriv et svar