Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

S-minister vil også sende danske soldater i krig

Trusler mod Danmark og demokratiet skal bekæmpes med rettidig omhu og militær deltagelse ude i verden, siger forsvarsminister Trine Bramsen under besøg i Paris.
Trusler mod Danmark og demokratiet skal bekæmpes med rettidig omhu og militær deltagelse ude i verden, siger forsvarsminister Trine Bramsen under besøg i Paris.

Af Anders Aarkrog Jepsen

12 danske soldaters stille march over Concordepladsen i Paris fortonede sig søndag totalt i larmen fra kampfly og kampvogne, der tordnede lavt over og ad Champs-Élysées, mens den franske hær trampede i takt på brostenene.

Med kurs mod et podium, hvor den franske præsident, Emmanuel Macron, Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og en »rigtig stolt« dansk forsvarsminister, Trine Bramsen (S), stod og klappede.

Det danske bidrag til den franske parade på Bastilledagen var en krumme i et baguette.

Men, understreger ministeren, ikke desto mindre yderst værdsat og billedet på, hvad Danmark skal – også i fremtiden – under Bramsens kommando.

– Tryghed handler om, at man som dansker kan stå op om morgenen og vide sig sikker på, at nogen holder øje med de trusler, der kommer udefra. Uanset om det er i den fysiske verden eller på cyberplan, så holder vi øje med de trusler, der kommer udefra, og vi har rettidig omhu. Det vil sige, at vi involverer os, hvor vi kan se, at trusler kan udvikle sig, siger ministeren.

Bramsen understreger med engageret gestik i den danske ambassadørs bolig i Paris, at hun ikke har i sinde at forandre det forhold, at Danmark er meget aktiv ude i verden. Aktuelt er der danske missioner i Irak og i Afghanistan.

– Jeg har ingen planer om at ændre ved den samarbejdspolitik og ved den retning, der er for dansk forsvar, hvor vi tager del i også at være udøvende på steder, hvor der er ufred. Det er ikke sådan, at fordi jeg har overtaget forsvarsministerposten, så kommer vi ikke til at sende danske soldater i krig. Vi kommer til at tage del i konfliktløsninger rundt om i verden, siger Bramsen.

Danmarks rolle som meget aktiv i konflikter ude i verden skal fortsætte, varsler forsvarsminister Trine Bramsen (S), som overtog posten fra Claus Hjort Frederiksen (V) i juni. Foto: Geoffroy Van Der Hasselt, Scanpix

Når oberstløjtnant Frederik Calundan, chefen for det danske soldaterhold i Irak, siger til Forsvarets hjemmeside, at Danmarks mission i Irak det næste halvandet år er på vej ind i sin afsluttende fase, så lyder det fra ministeren:

– Jeg tror, man skal passe meget på med at gisne om fremtiden. For vi har set, at lige så snart vi tror, at konflikter er ved at være lagt ned, lige så hurtigt kan de poppe op igen. Jeg kan sige meget klart, at dansk forsvar er sat i verden for at sikre fred og stabilitet. Og det betyder også, at vi kommer til at hjælpe i områder, hvor det ser svært ud, og det kommer vi til at gøre i samarbejde med de lande omkring os, som har samme agenda, siger Trine Bramsen.

Danmark skilte sig med deltagelsen søndag i Macrons parade ud som et lille land, der er meget engageret i internationale aktioner.

Hverken Sverige eller Norge er med i Macrons militære samarbejde, EII.

Danmark spiller generelt en fremtrædende rolle i også farlige konflikter ude i verden, fortæller seniorforsker Henrik Ø. Breitenbauch, som er leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Han nævner den internationale intervention under FN-mandat i Libyen i 2011 som eksempel. Danmark deltog hurtigt uden begrænsninger. Sverige og Norge kom efter, og svenskerne deltog ikke i bombetogterne.

– Der er vi helt klart med fremme i forreste række, når det gælder de nordiske lande, siger Breitenbauch.

Afslutningen af den kolde krig for tre årtier siden skabte ifølge centerlederen en situation, hvor regionale konflikter blussede op, da stormagterne slap grebet. Verdenssamfundet måtte tage over.

– Nu har den dagsorden varet i 25 år. Så der er ingen tegn på, at den går væk af sig selv. Hverken den internationale efterspørgsel eller vores villighed til at bidrage til den, siger han.

Bramsen vil et tættere forsvarssamarbejde med europæiske lande. Men hun drømmer hverken om en europæisk hær som Marcon eller om mere forsvar i EU-regi.

Derfor vil hun heller ikke som forgængeren Claus Hjort Frederiksen (V) have hverken en debat eller afstemning om forsvarsforbeholdet.

– De ting, som jeg kunne ønske mig, at Danmark skal være med i, dem kan vi være med i, som det er nu. Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i det meget væsentlige. Det er, hvordan vi sikrer et forsvar, der kan samarbejde på tværs af de europæiske lande. Jeg ser ikke nogen grund til en afstemning her og nu, siger Trine Bramsen.


Udsendelse af danske soldater

77.163 danske soldater været udsendt fra 1991 til 31. december 2018. De fordeler sig således:

Afghanistan: 19.997 udsendelser.

Kosovo: 13.763 udsendelser.

Balkan: 20.254 udsendelser.

Irak og Syrien (alle bidrag angående Irak og kampen mod Islamisk Stat i Syrien): 11.563 udsendelser.

Libyen: 629 udsendelser.

Adenbugten (blandt andet Ocean Shield): 3149 udsendelser.

Syrien (fjernelse af kemiske våben): 738 udsendelser.

Mali: 529 udsendelser.

Libanon: 1496 udsendelser.

Baltikum 900 udsendelser.

Øvrige missioner (herunder UNMISS i Sudan, UNIKOM i Kuwait og UNMEE i Etiopien og Eritrea: 4145 udsendelser.

Kilde: Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar