af

Thomas Schumann

I rummet er Europa uden grænser

Mørket havde torsdag aften sænket sig over foredragssalen Audimax på Hochschule Flensburg. Foran publikum stod en mand i slips og skjorte. På sit slide-show havde Johann-Dietrich Wörner, som er det europæiske rumagenturs (ESA) generaldirektør, et billede af astronauter i blå rumdragter. Blandt dem var en dansker.

– Andreas Mogensen er ikke en dansk astronaut, men en europæisk astronaut med dansk accent, forklarede Johann-Dietrich Wörner og joken blev mødt med latter.

– Og her er en astronaut fra Tyskland – endnu en europæer. Her er en fra Italien og en fra Frankrig, fortsatte han.

Johann-Dietrich Wörner var taget hele vejen fra Paris til grænselandet for at gøre de fremmødte klogere på, hvad ESA er for en størrelse. Generaldirektøren dansede frem og tilbage på scenen, mens han fortalte anekdoter fra rumfartens historie og detaljer om ESAs arbejde. Særligt en pointe var vigtig for ham at understrege.

– Hvis du kigger på Jorden fra rummet, så kan du ikke se nogen grænser – slet ikke europæiske grænser. Det viser for mig et grænseløst Europa. Jeg har personligt en drøm om »Europas Forenede Stater«, mens »Europa forenet i verdensrummet« er det jeg til daglig forsøger at omsætte til virkelighed, forklarede Johann-Dietrich Wörner.

Han tilføjede, at der kun er én landegrænse som astronauterne kan se i kredsløb om Jorden – om natten står Nord – og Sydkorea i skærende kontrast til hinanden på grund af lyset fra de strålende metropoler i syd og det komplette mørke fra diktaturet i nord.

Landenes størrelse har intet at sige

ESA har 22 medlemslande – herunder Danmark og Tyskland, som begge var med til at stifte organisationen i 1975. Selvom Tyskland har omkring 16 gange så mange indbyggere som Danmark, er ESA-samarbejdet sådan indrettet, at begge lande har lige meget at skulle have sagt.

– Vi arbejder ud fra et princip om »One-country-one-vote«, altså at hvert land har én stemme. Det betyder, at man sammen skal nå til enighed, siger Johann-Dietrich Wörner og fortsætter:

– For os har landenes størrelse intet at sige, men i stedet deres villighed til at engagere sig for ESA med penge eller rådgivning og handling. Vi har også brug for de særlige kompetencer, som de små lande har. Det skønne ved ESA er, at vi gennem mangfoldigheden af lande kan lave projekter sammen, hvor alle bidrager med noget. Videnskab er et område, hvor Danmark virkelig bidrager.

Det er imidlertid forskelligt hvor mange penge landene bidrager med. Pengene som landene investerer i ESA har de krav på at få retur – det vil sige, at når der skal bygges en rumsonde, så betaler ESA virksomhederne i de lande, som økonomisk har bakket op om missionen, for at lave instrumenterne. Investeringerne hjælper industrien i medlemslandene med at udvikle nye teknologier.

ESAs samlede budget er på 42,7 milliarder kroner og heraf bidrager Danmark med 200 millioner kroner og Tyskland 6,3 milliarder kroner. ESAs budget er til sammenligning med NASAs 124 milliarder kroner beskedent – men på trods af det er det europæiske rumagentur helt i front; ESA var de første til at lande sikkert på en komet i 2014, da Rosetta-missionens Philae-sonde landede på kometen 67/P Churyumov–Gerasimenko. Det trak overskrifter verden over og står som et foreløbigt højdepunkt i europæisk rumfart. Her leverede den danske virksomhed Terma A/S komponenter til Rosettas strømforsyning og det var tyske ingeniører hos Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt som byggede Philae-landeren.

Et “selfie” af Rosetta-rumsonden, som udforskede kometen 67/P Churyumov-Gerasimenko, for blandt andet at finde ud af, om vandet på Jorden stammer fra kometer. (Foto: ESA/Rosetta/Philae/CIVA)

Et “selfie” af Rosetta-rumsonden, som udforskede kometen 67/P Churyumov-Gerasimenko, som kan ses i baggrund. Rosetta forsøgte blandt andet at finde ud af, om vandet på Jorden stammer fra kometer. (Foto: ESA/Rosetta/Philae/CIVA)

Astronauternes kvalifikationer er afgørende – ikke nationaliteten

I Danmark trak det endnu større overskrifter, da Andreas Mogensen blev sendt på en ESA-mission til Den Internationale Rumstation og dermed blev den første dansker i rummet. Men valget af Andreas Mogensen skyldes ikke hans nationalitet.

– For mig er astronauternes nationalitet ikke afgørende, men i stedet deres kvalifikationer. Blandt de seks astronauter der sidste gang blev udvalgt, var der en dansker (Andreas Mogensen, red) og en brite, selvom de to lande ikke betaler meget til bemandet rumfart. Det viser at udvælgelsen ikke sker på baggrund af nationalitet, forklarede Johann-Dietrich Wörner.

Alligevel – imod Johann-Dietrich Wörners gode vilje – spiller nationale interesser en rolle i ESA. Generaldirektøren kom med et rammende eksempel; når ESA skal præsentere sig selv – eksempelvis på deres hjemmeside – viser de flagene for alle medlemslandene. Flagenes rækkefølge er alfabetisk og det blev diskuteret om man skulle bruge de franske lande-navne eller de engelske. Havde man valgt fransk, ville det tyske flag være først. I stedet valgte man – af historiske årsager – engelsk og derfor står Østrig (Austria) først.

Også i forhold til det stigende problem med romskrot i kredsløb om Jorden kan samarbejdet lide på grund af nationale forbehold. »Det er jo ikke mit skrot« siger nogle af landene ifølge Johann-Dietrich Wörner og derfor har det endnu ikke været muligt, at skaffe penge til missioner som kan finde løsninger på problemet.

Andreas Mogensen blev den første dansker i rummet, men Johann-Dietrich Wörner understreger, at Andreas Mogensen ikke blev valgt fordi han er dansker, men i stedet på grund af hans kvalifikationer. (Foto: ESA/NASA)

Andreas Mogensen blev den første dansker i rummet i 2015, men Johann-Dietrich Wörner understreger, at Andreas Mogensen ikke blev valgt fordi han er dansker, men i stedet på grund af hans kvalifikationer. Billedet er taget ombord på Den Internationale Rumstation. (Foto: ESA/NASA)

Et paradigmeskift i rumfarten

Men i det store hele fungerer samarbejdet mellem de 22 lande godt og det er ikke kun indenfor Europas grænser at ESA arbejder internationalt. Jævnligt bidrager europæerne med instrumenter til NASAs missioner og astronauter som Andreas Mogensen flyver ud i rummet i russiske rumkapsler.

Selv i stormvejret fra diplomatiske kriser, som eksempelvis Ruslands annektering af Krim-halvøen, fortsætter samarbejdet mellem europæere, russere og amerikanere ufortrødent ombord på Den Internationale Rumstation i kredsløb 300 kilometer over Jorden. Ligeledes fortsætter Storbritanniens engagement i ESA, selvom landet har besluttet sig for at trække sig ud af EU.

Der er ifølge generaldirektøren sket et paradigmeskift indenfor rumfarten. Da menneskeheden første gang krydsede grænsen til verdensrummet skete det i konkurrence mellem stormagterne USA og Sovjetunionen. I dag foregår samarbejdet i langt højere grad internationalt og med stadig større indragelse af virksomheder. Selv almindelige borgere bliver i større grad inddraget. I 2016 deltog 1.500 europæere på samme tid i de 22 medlemslande i en diskussion om, hvad Europa i fremtiden skal foretage sig i rummet.

En international landsby på Månen

Johann-Dietrich Wörners ambitioner på vegne af det internationale samarbejde når endnu højere – bogstavelig talt. Han har udviklet et koncept, som han kalder “Månelandsbyen” (Moon Village). Her samarbejder nationer og andre interessenter om at skabe en permanent base på månen. Deltagerne bidrager med hvad de kan, ligesom indbyggerne i en landsby har forskellige funktioner – en smed, en bager og så videre. Månen åbner muligheder for ny forskning og kan samtidig fungere som springbræt for bemandede missioner længere ud i Solsystemet – eksempelvis til Mars.

Månelandsbyen er stadig blot et koncept – ESA har ikke lagt en plan for, hvordan visionen skal realiseres. Om det overhovedet kan lykkes i en tid med grænsekontrol, »America first« og Brexit er et åbent spørgsmål. Men efter Johann-Dietrich Wörners foredrag stod en ting helt klart; han vil som ESAs generaldirektør fortsætte med at arbejde for grænseoverskridende samarbejde i verdensrummet.

Her kan du se ESAs præsentation af »Månelandsbyen«

kommentar
deling del

Skriv et svar