Single Daily
af

Lennart Adam

Rum Regatta i Kristi himmelfartsweekenden

For 38. gang finder den traditionelle Rum Regatta i Flensborg sted i Kristi Himmelfartsweekenden. Ligesom de andre år forventes der mange deltagere på vand og i land.
For 38. gang finder den traditionelle Rum Regatta i Flensborg sted i Kristi Himmelfartsweekenden. Ligesom de andre år forventes der mange deltagere på vand og i land.

– Der er bestilt rigeligt med rom. Og så kan intet gå galt, forsikrer Heidi Breuer fra Museumshafen Flensburg, en af arrangørerne af den 38. romregatta.

Det vil berolige de deltagere, der torsdag til søndag kommer for at deltage i den traditionelle regattasejlads og havnestævne i Flensborg.

Omkring 100 skibe og næsten 30.000 besøgende forventer arrangørerne igen i år.

 

Men før det officielle startskud til Romregattaen lørdag er der planlagt to dages program for alle lystsejlere og hvem, der ønsker at være med.

Gaffel-markedet på land åbner allerede Kristi himmelfartsdag, torsdag den 25. maj.

Med deres små boder ved bolværket omkring Flensborgs Lüttfischerhafen, sørger historiske – for det meste maritime – håndværkere for den unikke flair, som hvert år tiltrækker tusindvis af besøgende fra hele Nordsø- og Østersøkysten.

Her kan man se håndværkere ved arbejdet eller selv deltage. Også den fysiske velvære er der som altid taget hånd om. Her er opmærksomheden på sansen for detaljer, så der igen bliver tilberedt mad med en historisk flair.

Underholdningen leveres af en række små bands og entertainere, der pendler mellem tribunerne og giver godt humør.

Også sportsligt åbner regattaen torsdag med den 31. Herings-regatta. I over 30 år er denne kapsejlads blevet afholdt fra Kappel over grænsen op til Sønderborg. Et tegn på den internationale karakter, der præger arrangementet, som også mange både fra Skandinavien hvert år deltager.

Rumregatta 2013

(Foto : Martina Metzger )

I Sønderborg kan man derefter slutte den første dag på hyggelig vis.

Den næste morgen begynder den ellevte Flensborg Fjord Regatta i Sønderborg, der fører sejlerne tilbage til Flensborg.

Og når de historiske skibe er ankommet til museumshavnen, kan havnefesten virkelig gå i gang. For det er de historiske skibe, der giver Romregattaen dens helt egen, unikke karakter.

På lørdag følger så kulminationen på regattaen, nemlig når kapsejladsen omkring bøje nummer 8 fører deltagerne ud i Flensborg Fjord til Danmark og tilbage til Flensborg Havn.

Før det kommer til den afslappende del, skal prisoverrækkelsen finde sted. Som hovedpræmien i den ikke helt alvorlige konkurrence venter en flaske rom på vinderne. Igen en tradition der gør, at sejlerkonkurrencen lever op til sit navn – der skal understrege Flensborgs historie som romby.

Vinderen er dog traditionelt ikke den hurtigste sejler, men båd nummer to.

Og selvfølgelig er der lørdag aften igen fest i teltet på havnen, med levende musik indtil langt ud på natten.

Vejret ser ud til også at ville spille med. Så der står intet i vejen for en maritim weekend med musik, sejlads og selvfølgelig rom.

kommentar
deling del

Skriv et svar