Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Roman-research på et værtshus

Forfatteren og journalisten Henrik Brun mødte sit publikum i Flensborg, hvor hans seneste spændingsroman, »Operation nyttige idioter« foregår.
Forfatteren og journalisten Henrik Brun mødte sit publikum i Flensborg, hvor hans seneste spændingsroman, »Operation nyttige idioter« foregår.

Torsdag aften blev der serveret et ordentligt krus øl for Henrik Brun i Porticus i Flensborg. Efter et endt foredrag på byens danske bibliotek gik turen videre til knejpen i det gamle bindingsværkshus over for Marienkirche.

– Jo, jeg har da lavet en del research her. Det er et hyggeligt værtshus, og det er et godt sted at hente oplysninger om en by og dens mennesker, siger Henrik Brun i baren. Hans seneste spændingsroman, »Operation nyttige idioter« foregår i Flensborg, og i bogen hedder værtshuset Spartacus. Men ellers er der ikke noget at tage fejl af. Enhver flensborger, der læser bogen, ved, hvor man befinder sig: Inde i det mørke rum, hvor der ikke er højt til loftet, og hvor ølkrusene i snesevis hænger i kroge over baren.

På Flensborg Bibliotek stod han torsdag aften face to face med læsere fra den by, hvor han har ladet et mord ske: En flygtningeaktivist og debattør bliver fundet kvalt i nogle buske ved Christiansengang.

En dejlig fornemmelse

For to år siden sad Henrik Brun på færgen fra Bøjden til Fynshav og nød en ostemad. Det var noget, man gjorde på Storebæltsfærgerne i gamle dage, men på overfarten fra Fyn til Als findes det endnu.

– Det var en dejlig fornemmelse. Jeg var på vej til Flensborg. Papiret var blankt. Jeg havde kun taget én beslutning: Mordet i romanen skulle foregå i Flensborg. Resten stod åbent. Nu var jeg så på vej til Flensborg for at finde gerningsstedet, husker Henrik Brun.

***
Læs hele artiklen her.

Research er ikke noget, man behøver at foretage sig i støvede arkiver eller på en computer. Fornøjelse og arbejde kan sagtens blandes som her på værtshuset Porticus, hvor Henrik Brun slukkede øltørsten flere gange, da han var på besøg i Flensborg for at finde miljøer til sin roman. I denne uge var han tilbage i byen, hvor spændingsromanen »Operation nyttige idioter« foregår.
(Foto: Hans Christian Davidsen)

FAKTA

Henrik Brun (født 1968) er forfatter til krimiserien om journalisten Ketil Brandt.

Henrik Brun er født og opvokset i Silkeborg og uddannet journalist fra Danmarks journalisthøjskole i 1993.

I 1994 videreuddannet på Masters in European Journalism i Holland, Danmark og Storbritannien.

Fra 1995 til 2004 rejsende udlandsreporter og senere indlandsjournalist på dagbladet Information. Fra 2005 udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad.

Har i 2002 modtaget EU-kommissionens Lorenzo Natali Prize for journalistik inden for menneskerettigheder, demokrati og udvikling, og i 2001 nomineret til den danske Cavling-pris.

kommentar
deling del

Skriv et svar