Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Rolig revolution i Flensborg

Linjerne blev ikke trukket nært så hårdt op i Flensborg som i andre tyske byer, da Første Verdenskrig sluttede. Her var næsten ingen vold eller politisk uro. Forfatteren til en ny bog tilskriver det blandt andet det faktum, at byens magistrat under krigen prioriterede fødevaresituationen meget højt.
Linjerne blev ikke trukket nært så hårdt op i Flensborg som i andre tyske byer, da Første Verdenskrig sluttede. Her var næsten ingen vold eller politisk uro. Forfatteren til en ny bog tilskriver det blandt andet det faktum, at byens magistrat under krigen prioriterede fødevaresituationen meget højt.

Mens der i andre tyske byer var revolution og tumult i de sidste måneder i 1918, var der forholdsvis – ja næsten forbavsende – roligt i Flensborg.

Det fortæller historikeren Harald Hohnsbehn om i en ny bog, som Gesellschaft für Flensburger Stadtgeschichte præsenterer den 1. november. Bogen handler om Første Verdenskrigs indvirken på Flensborg, og hvad der gik for sig i de novemberdage, det tyske kejserrige gik under og blev afløst af en republik. Overalt i Tyskland blev der oprettet arbejder- og soldaterråd vendt mod kejseren og for en demokratisk fremtid. Landet var kørt i sænk efter fire års opslidende og ødelæggende verdenskrig. Mens det gik heftigt for sig med matrosoprøret i Kiel, og det kom til skud, strejker og gadekampe rundt om i Tyskland, fik man nærmest talt sig til rette i Flensborg myndighederne og byens ludfattige borgere imellem.

Harald Hohnsbehn mener, det spillede en rolle, at forsyningssituationen i Flensborg var nogenlunde på et tidspunkt, hvor menneskene i andre tyske byer sultede og led nød under krigen:

– Magistraten i Flensborg satte alt ind på at holde fødevaresituationen på et acceptabelt niveau. Det betød, at bystyret også nød tillid langt ind i de socialdemokratiske kredse. Det har jeg blandt andet kunnet læse af den socialdemokratiske Flensburger Volks-Zeitung. Dette faktum var bestemt ingen selvfølge på den tid, siger Harald Hohnsbehn.

Magistraten var den højeste ledelse i byen og bestod ud over borgmesteren af rådmænd, det vil sige de politiske ledere af hver enkelt forvaltning.

Ingen radikalisering

Venstrefløjen i Flensborg blev ikke radikaliseret i samme grad som andre steder i Tyskland. Spartakusforbundet var navnet på den organisation, der under Første Verdenskrig samlede tyske marxister og socialister. Det kom ikke til at spille nogen rolle i Flensborg, mens det andre steder udviklede sig til et had mellem Spartakusforbundet og socialdemokraterne.

– I Flensborg slog man ikke ind på en bolsjevistisk kurs. Fagforeningerne stod meget stærkt i byen – især på grund af den store organisationsgrad af værftsarbejdere – og kom til at stå i øjenhøjde med overborgmesteren, der dengang hed Hermann Todsen. Der var en vilje til at gå i dialog med hinanden i Flensborg. Alle parter søgte samtalen og mistænkte ikke modparten for at have en ond dagsorden. Det er vanskeligt helt at forklare, hvorfor denne stemning var til stede. Jeg kan blot konstatere, at den var der. Det gik så vidt, at selv en officer fik sæde i arbejder- og soldaterrådet, siger Harald Hohnsbehn.

Han er født og opvokset i Flensborg og er i forvejen forfatter til en bog i den serie, som Gesellschaft für Flensburger Stadtgeschichte står for. I 1996 udsendte han bogen »Die Flensburger Schuljugend in der Zeit des Ersten Weltkrieges«.

Hans arbejdstese bag seneste bog er, at en revolution sjældent kommer ud af det blå. Mens det meste af Tyskland gik ind i Første Verdenskrig på en nærmest euforisk baggrund, så ændrede opbakningen til krigen sig brat med den store sult i vinteren 1916-1917. Her følte majoriteten af den tyske befolkning sig ladt i stikken af kejserriget.

– Det overraskede mig dog, at der i Flensborg allerede halvvejs inde i krigen var en kritisk diskurs over for kejserstyret, selv om der var censur. I 1916 blev der for eksempel afsendt en kritisk petition fra socialdemokratiet i byen til rigskansleren, fortæller Harald Hohnsbehn.

Begivenheder udeladt

Han understreger, at han i sin bog har udeladt to begivenheder, selv om de er nok så væsentlige for Flensborg. Det gælder for det første indførelsen af kvindernes valgret den 12. november 1918 – en ret, der kom bag på selv den store majoritet af kvinder. Og for det andet den nationalpolitiske situation i Nordslesvig, hvor kravet om en folkeafstemning rejste sig blandt de dansksindede. Det var i øvrigt et krav, som socialdemokratiet som det eneste parti bakkede op om. I det øvrige politiske spektrum var holdningen den, at nok skulle det danske mindretal have tilkendt deres rettigheder, men at man ikke kunne lade kejserriget gå op i sømmene.

De to emner kan der ifølge Harald Hohnsbehn skrives selvstændige bøger om.

2000 mænd fra Flensborg blev slået ihjel, da de var soldater ved fronten. Dertil kommer et ukendt antal, der vendte hjem invalideret enten fysisk eller på sjælen.

Blandt mange af de hjemvendte soldater opstod en »de derhjemme forstår mig ikke«-mentalitet – som også beskrives i Erich Maria Remarques hovedværk »Intet nyt fra vestfronten«. Mændene vendte hjem fra uhyrligheder på slagmarken og havde vanskeligt ved at finde sig til rette i normaliteten i civilsamfundet med deres oplevelser i bagagen.

Harald Hohnsbehns kilder er primært aviser og officielle dokumenter, men også private optegnelser, breve og dagbøger.

– Jeg stødte blandt andet på en beskrivelse, der gjorde et meget stort indtryk. Det er beskrivelsen af en mand, der er kommet tilbage og blot sidder i en stol og stirrer ud i luften. Han har tabt forbindelsen til omverdenen og ved ikke, hvad han skal stille op. Hans liv var ødelagt, fortæller Harald Hohnsbehn.

Hans bog kan købes i boghandlen for 24,90 euro. Medlemmer af Gesellschaft für Flensburger Stadtgeschichte kan få bogen til en specialpris, når den torsdag præsenteres for offentligheden ved et arrangement i Flensborg Rådhus klokken 19. Her vil forfatteren fortælle udførligt om arbejdet med bogen.

Frisk fra trykkeriet - byarkivar Dr. Broder Schwensen (til venstre) præsenterer den ny bog om Første Verdenskrigs effekt på Flensborg sammen med forfatteren Harald Hohnsbehn, der er lærer og bor i Sørup. Foto: Hans Christian Davidsen

Frisk fra trykkeriet – byarkivar Dr. Broder Schwensen (til venstre) præsenterer den ny bog om Første Verdenskrigs effekt på Flensborg sammen med forfatteren Harald Hohnsbehn, der er lærer og bor i Sørup. Foto: Hans Christian Davidsen

kommentar
deling del

Skriv et svar