Single Daily
af

Niels Ole Krogh

Rig på penge – fattig på lighed

Tænk sig, hvis noget af al den velgørenhedsenergi kunne veksles til samfundskritik og bidrag til at opbygge et mere retfærdigt samfund med større lighed.
Niels Ole Krogh

Får du også ødelagt din julestemning, når du igen og igen møder en tigger i byens centrum? Hvis ja, så godt. Og ikke kun julestemningen, gerne hele året rundt. For hvad er det for et rigt land, der ikke er i stand til at skabe forudsætningerne for, at borgerne kan leve et godt liv?

Ikke mindst her i juletiden læser og hører vi dagligt om velgørenhed i mange afskygninger. Velmenende mennesker står bag. For mange er motivationen, at de har svært ved at kalde julestemningen frem, hvis de ikke selv har bidraget til, at færre er mindre belastet i juletiden; En tid, da de udsatte i særlig høj grad oplever, at næsten alle andre hygger sig med familien, køber gaver og får noget ekstra lækkert at spise. Set i det lys handler det for velgørerne altså ikke kun om at gøre godt, men også at dulme egen samvittighed. Tænk sig, hvis noget af al den velgørenhedsenergi kunne veksles til samfundskritik og bidrag til at opbygge et mere retfærdigt samfund med større lighed. Så ville meget se anderledes ud.

Også dette mediehus bringer igen og igen artikler fra underskoven af godgørende organisationer, for velvilje og omsorg hører med til den hverdag og virkelighed, medierne skal afspejle. Enhver mellemstor provinsby har efterhånden et »Tafel« med udlevering af gratis eller meget billig mad. Børnefamilier og andre trængende kan afhente genbrugstøj, og op til højtiden deles der madkurve ud til familier og gavepakker til børn. Men det er alt sammen tegn på et samfund, der ikke er i stand til at løse sine basale opgaver: Noget så grundlæggende som at give folk et arbejde, de kan leve af, så de ikke må stå i kø sammen med millioner af andre fattige og ydmyget tage mod hjælp.

Tyskland er et overmåde rigt land. Alligevel er det ikke lykkedes for borgerne og de politikere, de har valgt, at skabe et samfund med et vist mål af økonomisk lighed. Mange må, trods det at de har flere job, have spædet til med socialhjælp (Hartz IV).

At især ældre kvinder oplever fattigdom, så de må tigge mad hos »Tafel« for ikke at sulte samtidig med, at alt, hvad vi som samfund har kunnet tage os sammen til at give i mindsteløn fra årsskiftet, er 9,19 euro. Skandaløst, da det er veldokumenteret, at skal man kunne spise sig mæt, holde varmen og lægge lidt til side til pensionen, så er 12 euro et absolut minimum. Og det ændrer sig næppe, før de underprivilegerede rotter sig sammen. Fagforeninger tilbyder at kæmpe den kamp.

kommentar
deling del

Skriv et svar