Single Daily
af

Iris Uellendahl

Rengøringspersonalet blæser til kamp

Europa-Universitet i Flensborg var i centrum i rengøringspersonalets kamp for bedre arbejdsvilkår. Næste uge mødes IG Bau og arbejdsgivere for sjette gang.
Europa-Universitet i Flensborg var i centrum i rengøringspersonalets kamp for bedre arbejdsvilkår. Næste uge mødes IG Bau og arbejdsgivere for sjette gang.

Cirka 150 rengøringsassistenter og vinduespudsere fra Flensborg og omegn blev onsdag væk fra deres arbejde. Fagforeningen IG Bau Nord havde opfordret til punktstrejke med Europa-Universitetet i centrum. Strejken i Flensborg var del af en 48-timers aktion i hele Tyskland.

Arbejdsgivere havde den 31. juli opsagt overenskomsten (Rahmentarifvertrag) for branchen, efter at den tyske arbejdsret (Bundesarbeitsgericht) var gået med til, at der fremover skal betales tillæg for merarbejde for deltidsansatte. Det ville arbejdsgiverne ikke gå med til.

Siden har IG Bau arbejdet på at få en ny aftale på plads, som også omhandler julepenge og flere feriedage. Den 31. september mødes fagforeningen og arbejdsgiveren til sjette forhandlingsrunde.

Imens har mange medarbejdere fået tilbudt nye kontrakter med ringere vilkår, hvor tillæg for weekendarbejde falder væk, og feriedage bliver beskåret. Fagforeningen advarer rengøringspersonalet mod at acceptere ændringerne i arbejdskontrakterne.

IG Bau har igangsat en online-undersøgelse for at finde virksomhederne, der tilbyder kontrakter på ringere vilkår.

– Det handler i høj grad om anerkendelse og respekt. Rengøringspersonalet er usynligt. Men alle kan mærke, når der ikke er blevet gjort rent, og det er vel at mærke hårdt arbejde, sagde André Grundmann, formand for IG Bau Nord i forbindelse med punktstrejken. Han fortsatte:

– Skulle det igen blive uden resultater, er vi indstillet til en stor arbejdskamp.

kommentar
deling del

Skriv et svar