Single Daily
af

Peter Gram

Rendsborg-Egernførde Amt forbyder store arrangementer

Rendsborg. På grund af truslen fra coronavirus forbyder Rendsborg-Egernførde Amt med øjeblikkelig virkning arrangementer med mere end 1000 deltagere. Forbuddet gælder dog kun indendørs begivenheder.

Forbuddet er udstedt af landråd Rolf-Oliver Schwemer, skriver Schleswig-Holsteinische Landeszeitung mandag på nettet.

Foreløbig gælder gælder beslutningen frem til søndag den 29. marts.

Amtet fraråder desuden begivenheder med mere end 75 personer, hvis en eller flere deltagere har rejst i risikoområder, deltagerne er ældre eller svagelige, lokalerne ikke kan udluftes tilstrækkelig,  eller der ikke er adgang til de fornødne muligheder for at desinficere hænder.

– Indtil videre har vi ingen bekræftede tilfælde af corona. Men vi er sikre på, at de kommer, sagde Rolf-Oliver Schwemer på en pressekonference ifølge avisen.

I amtet er der ti begrundede mistanker om smitte med coronavirus. Beboerne i fem husholdninger er i hjemmekarantæne.

Forbudet er udstedt af landråd Rolf-Oliver Schwemer. Arkivfoto: Matthias Hermann.

kommentar
deling del

Skriv et svar