Single Daily
af

Niels Ole Krogh

Rekordmange vil vise film på festival i Egernførde

Verdens tredjestørste naturfilmfestival, Green Screen i Egernførde, har aldrig før fået indsendt så mange film som i år. Temaet i år er biodiversitet, men burde være artstab, fastslår festivalens leder.

309 film, der dokumenterer natur- og miljøtemaer, kæmper i år om at blive set på verdens tredje største festival for naturfilm, Green Screen i Egernførde. Det er ny rekord. Filmfolk fra 71 lande kommer til Sydslesvig for at deltage i den 12. internationale filmfestival.

Igen i år håber det store hold på over 100 frivillige og seks ansatte at sætte publikumsrekord. Sidste år formåede Green Screen-teamet at få 30.000 til at tage plads på de hårde sæder i en gymnastiksal i Egernførde – der paradoksalt nok ikke har en biograf – foruden i bløde sæder på Alsion i Sønderborg og i biografer i Tysklands største metropoler.

Over halvdelen af de 30.000 indfinder sig i Egernførde i dagene fra den 12. til den 16. september. Læg dertil cirka 170 professionelle filmfolk, hvoraf 16 vil blive prisbelønnet inden for en lang række kategorier på Europas største naturfilmfestival.

Årets coverfoto for naturfilmfestivalen Green Screen er næsehornsfuglen kaffertoko, også kendt som »Den flyvende banan«. Fotografen Willem Kruger brugte 40 minutter i den 40 grader varme Kgalagodi-Transfrontier-Nationalpark i Sydafrika. Fuglens store næb og den korte tunge gør det nødvendig for den at kaste føden op i luften og så gribe den. Foto: Willem Kruger

Film »Auf Wiedersehen, Eisbär!« Foto: Asgeir Helgestadt
A062_C018_05086O
Kejserkåben fra filmen »Wunderwelt Schweiz«. Foto: Steffen Sailer
Kejserkåben fra filmen »Wunderwelt Schweiz«. Foto: Steffen Sailer
Naturbeskyttet område Masai Mara i Kenia. Fra filmen »Sons of Enkai«. Foto: NaturaHD
Naturbeskyttet område Masai Mara i Kenia. Fra filmen »Sons of Enkai«. Foto: NaturaHD

Groet frem i byen

– Det er en festival, der er groet ud af Egernførde, og som byen i dag står sammen om. Blandt andet derfor er vi i stand til at uddele 30.000 euro i priser og give publikum den ene oplevelse efter den anden, samtidig med at de professionelle bruger anledningen til at udveksle erfaringer og pleje netværket, siger Michael Packschies, en af festivalens grundlæggere.

Prisen for at gennemføre festivalen og programmet, der breder sig til Sønderborg og mange steder i Tyskland i løbet af året, er en kvart million euro.

– Der er mange grunde til den massive opbakning. Os, der gennemfører festivalen, er først og fremmest optaget af at formidle natur. Andre har en kommerciel interesse – det er ikke mindst byens handlende, mens atter andre ønsker at bakke op bag et initiativ, der sætter Egernførde på landkortet inden for kultur, siger talsmanden. Han tilføjer, at gæstfriheden er stor i byen. Det er stort set ikke til at finde et værelse i byen i dagene, hvor de cirka 100 udvalgte film vises.

Michael Packschies er en af lederne af filmfestivalen Green Screen. Foto: Lars Salomonsen Brugt billedtekst d. 03.09.2018: Michael Packschies er med som rådgiver, når bestyrelsen bag Green Screen e.V. holder møde, og så er han medlem af den 13 personer store jury. Foto: Lars Salomonsen

En gæstfri by

– Der produceres også naturfilm af høj kvalitet i lande som Afghanistan og Iran. Filmfolkene herfra er ofte fattige, og dem imødekommer egernførderne ved gratis indlogering, siger Michael Packschies.

I år er emnet for festivalen »biodiversitet«, men det burde i grunden hedder »artstab«, mener festivalens leder, Dirk Steffens.

– Vi mister arter i et omfang, som vi skal tilbage til tiden med dinosaurer for at finde, skriver Dirk Steffens i programmet på over 100 sider.

kommentar
deling del

Skriv et svar