Single Daily
af

Thomas Schumann

Regeringschef støtter Mindretallenes Hus

Ifølge ministerpræsident Daniel Günther (CDU) vil Slesvig-Holstens bevilling til Mindretallenes Hus stadig stå ved magt. I Flensborg vil man følge det videre forløb.
Ifølge ministerpræsident Daniel Günther (CDU) vil Slesvig-Holstens bevilling til Mindretallenes Hus stadig stå ved magt. I Flensborg vil man følge det videre forløb.

SSFs formand Jon Hardon Hansen var klar til at droppe renoveringen af pakhuset på Nørregade 78, så det kunne bruges som Mindretallenes Hus. Men selvom der ikke kommer en dansk bevilling til projektet fra kulturminister Mette Bock, er han og SSFs hovedstyrelse ikke klar til at skrotte visionen.

På mødet sagde han, at at der fra tysk side fortsat er interesse for projektet. Den udmelding blev bekræftet af Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Günther (CDU) NDR onsdag.

– Vi respekterer beslutningen (Mette Bocks, red.), men naturligvis går vi ind for, at der skabes et alternativ. Vi har som delstat meldt os parat til at stille med en betragtelig sum penge, og det tilbud står ved magt, udtaler Daniel Günther til NDR.

Daniel Günther (CDU) Foto: Daniel Reinhardt/dpa.

Ifølge ministerpræsident Daniel Günther (CDU) vil Slesvig-Holstens bevilling til Mindretallenes Hus stadig stå ved magt. I Flensborg vil man følge det videre forløb. Foto: Daniel Reinhardt/dpa.

Han tilføjer, at det er beklageligt, at projektet ikke længere bakkes op fra dansk side.

I Flensborg har man heller ikke droppet støtten endnu, selvom den oprindeligt var betinget af en bevilling fra Danmark.

– Vi er med i et fælles projekt. Derfor trækker vi os ikke nu, men vi vil føre samtaler og afvente det videre forløb, udtaler pressetalsmand for Flensborg kommune, Clemens Teschendorf.

Oprindeligt var det planen, at Tyskland og Danmark hver skulle bidrage til projekt Mindretallenes Hus med 1,37 millioner euro. Heraf har Flensborg By allerede vedtaget at bidrage med 274.000 euro og Slesvig-Holsten med 496.000 euro.

Forbundsregeringen har øremærket 600.000 euro til projektet. Det vides ikke, om de penge stadig står til rådighed, efter at Danmark har valgt ikke at støtte projektet.

kommentar
deling del

Skriv et svar