Single Daily
af

redaktionen

Lander kapret Lufthansa-fly på museum?

Der går rygter om at den tyske regering vil købe og overføre historiske "Landshut", der lige nu står og rådner på en lufthavn i Brasilien.
Der går rygter om at den tyske regering vil købe og overføre historiske "Landshut", der lige nu står og rådner på en lufthavn i Brasilien.

Den grålige yderklædning er patineret, passagerrummet er uden sæder, vinduerne klistret til og hjulene punkteret: “Landshut”-maskinen, der var en del af Lufthansa-flåden fra 1970-1985, står i dag og ruster i Brasiliens jungle.

Billederne gik verden rundt, da flyet blev kapret af fire palæstinensiske terrorister den 13. oktober 1977 og da det fem dage senere blev befriet af en tysk GSG9-specialenhed i Mogadishu.

Begivenheden stod i tæt sammenhæng med bortførelsen af arbejdsministeren Hans-Martin Schleyer og RAFs forsøg på at afpresse den tyske regiering. 70ernes terror. Den mørke del af den nyere tyske historie.

Der går rygter om at den tyske regering har kontaktet lufthavnen med forespørgslen om at ville købe “Landshut”.
Geraldo de França Júnior, Fortaleza-lufthavns brandvæsen

Den fortabte Boeing 737-200 var efter flere ejerskift sidst blevet brugt som transportfly i Brasilien. Siden 2008 er den ikke flyvedygtig mere. Lufthavnen i Fortaleza i den yderste nordøstlige del af landet skal privatiseres. Og derfor er de udrangerede maskiner nu i fare for at lande på skrotpladsen. Det tidligere Lufthansa-fly har stået her i ni år.

“Landshut”-maskinen på lufthavnen i Mogadishu i efteråret 1977. Foto: UPI/dpa

Nogle få uger siden var en delegation af Bundeskriminalamt en tur forbi lufthavnen i Fortaleza, for at forhandle om at købe enkelte dele af maskinen. Der var tale om et beløb på 25.000 euro. Men nu overvejes det åbenbart, at købe og overføre hele flyet til Tyskland.

Udenrigsminister Sigmar Gabriel (SPD) kalder “Landshut”-maskinen for at være et “vidne til et væsentligt øjeblik i forbundsrepublikkens yngre historie.”

Også CDUs-næstformand, Julia Klöckner, siger, at der “foreligger gode grunde til at købe maskinen på en kommende auktion”.

Så må de bare håbe, at de ikke taber runden til en historie-interesseret oligark, der har et større budget end den tyske regiering.

kommentar
deling del

Skriv et svar