Single Daily
af

Nanna Sarauw

Reception i generalkonsulatet

Godt en måned efter, at Kim Andersen overtog posten som generalkonsul, inviterede han og hans hustru Birte til reception.
Godt en måned efter, at Kim Andersen overtog posten som generalkonsul, inviterede han og hans hustru Birte til reception.

Det var en glad og lidt nervøs mand, der sagde velkommen til de indbudte gæster i det gamle generalkonsulat i Nørregravene (Nordergraben). Der var linet op med pindemadder, et lille glas og levende musik. Efter godt en måned som generalkonsul var Kim Andersen klar til at fejre sin nye post med en reception.

Den nye generalkonsul havde inviteret til et uformelt arrangement, hvor gæster fra både Tyskland, Danmark og mindretallet var inviteret. Det var mindretallets medlemmer, som dominerede den lange kø af mennesker på vej op ad trappen for at hilse og lykønske Kim og Birte Andersen med den nye position som generalkonsulpar i Flensborg.
Generalkonsulen bød velkommen – også på tysk. Efter at have afsluttet sine forpligtelser i Danmark meldte han sig klar til helt at hellige sig sin nye opgave og kaste sig over den tyske kultur og således blive klogere og lære mere om det land, han skal bo i, i hvert fald de næste 5 år. Han udtrykte sin glæde over at komme i gang med arbejdet og vil være meget opmærksom på, at han fremover skal støtte diplomatiet og pakke sine egne holdninger væk. I stedet for som før at tale på egne vejne står han nu som Danmarks officielle repræsentant.
Generalkonsulen er efter den første måned ved at have fundet sig til rette i sin nye bolig, som dog stadig mangler det personlige præg. Reolerne i læseværelset står gabende tomme og venter på at blive fyldt med interessant læsestof og hjemlig hygge, men – som Kim Andersen sagde – det tager tager noget tid at flytte ind, det gør man ikke på otte dage.

kommentar
deling del

Skriv et svar