Single Daily
af

Marc Reese

Rasmus Andresen: Flensborg bør klage

EU-politiker fra De Grønne har den klare holdning, at Flensborg Kommune bør gå rettens vej omkring vildsvinehegnet i Kollund Skov.
EU-politiker fra De Grønne har den klare holdning, at Flensborg Kommune bør gå rettens vej omkring vildsvinehegnet i Kollund Skov.

Flensborg bør gøre indsigelse mod vildsvinehegnet igennem Kollund Skov. Det mener Flensborgs EU-politiker for De Grønne, Rasmus Andresen, i en reaktion på udmeldingen fra den danske minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde, Mogens Jensen (S), om, at hegnet vil blive bygget. Også den del igennem Kollund Skov – som tidligere var ejet af Flensborg – hvad der har skabt en del hovedrysten og bekymring i grænselandet og ikke mindst Flensborg.

– Hegnets forløb midt igennem Kollund Skov er et yderligere lavpunkt i vildsvinestriden med Danmark. På grund af den uafklarede juridiske situation opfordrer jeg Flensborg Kommune til at gøre indsigelse mod det danske ministeriums afgørelse, siger Rasmus Andresen i en pressemeddelelse.

– Selv om hegnet ifølge ministeren kun skal tjene til beskyttelse mod den afrikanske svinepest, så kan den politiske symbolvirkning ikke afvises, fortsætter politikeren.

Han oplyser, at han sammen med sin danske kollega i Europaparlamentet, Margrete Auken (SF), for to uger siden har stillet en forespørgsel om EU-kommissionens håndtering af vildsvinehegnet langs den dansk-tyske grænse. Andresen siger, at han her har bedt EU-kommissionen om at præsentere deres viden om de skadelige konsekvenser for vilde dyr som hjorte og kommissionens bestræbelser over for den danske regering for en opgave af projektet.

– For os står det klart: Vildsvinehegnet er ikke et effektivt middel til at forhindre udbredelsen af den afrikanske svinepest. Hegnet påvirker dyrelivet betydeligt, lyder det afsluttende fra EU-politiker Rasmus Andresen.

Rasmus Andresen fra De Grønne har bedt EU-kommissionen om at præsentere sin viden om de skadelige konsekvenser for vilde dyr.
(Archivfoto: Martin Ziemer)

kommentar
deling del

Skriv et svar