Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Provinsens største kunstnergruppe

Grænselandsudstillingen prioriterer nyuddannede billedkunstnere og billedhuggere ekstra højt i år. I august viser grupen sin årlige udstilling i Sønderjyllandshallen i Aabenraa.
Grænselandsudstillingen prioriterer nyuddannede billedkunstnere og billedhuggere ekstra højt i år. I august viser grupen sin årlige udstilling i Sønderjyllandshallen i Aabenraa.

Grænselandsudstillingen er provinsens største og en af de mest betydningsfulde kunstnersammenslutninger i Danmark. Udstillingen er den vigtigste af sin art i Sønderjylland og fornyer sig hvert år. En tredjedel af de værker, der bliver udstillet, er lavet af gæstekunstnere, som ikke tilhører sammenslutningen.

Lørdag den 17. august åbner den 49. udgave af grænselandsudstillingen i Sønderjyllandshallen i Aabenraa. Derefter kan den ses til og med den 1. september med åbningstider fra klokken 10 til 17.

Sammenslutningens faste udstillere består af kunstnere fra Danmark og Tyskland og gæstekunstnere fra begge lande. I år er der lagt vægt på den tre-dimensionelle kunst med billedhuggerne Anna Arnskötter, Lothar Seruset og Jo Kley fra Tyskland og Lis Andersen fra Danmark. Der er også installationskunst på udstillingen med Inga Momsen fra Tyskland samt de to unge danske  kunstnere Olga Benedicte og Emilie Bergmark, der begge forlod kunstakademiet sidste år.

Frikorps Dannebrog af kunstnerne Marjus J. Herschbach og Søren Møller. Fotos: Grænselandsudstillingen

Nyuddannede billedkunstnere får også høj prioritet, når der skal vælges gæsteudstillere, fortæller formanden for udstillingen, Bente Sonne:

– Det er ikke fordi, vi mener, at unge billedkunstnere er bedre end ældre billedkunstnere. Men en ny generation af kunstnere bringer andre kunstneriske positioner til udstillingen, hvad der kan være til inspiration for både kunstnere og udstillingsgæster i grænselandet, siger hun.

Læs hele artiklen i fredagsudgaven af Flensborg Avis eller se mere her.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar