Single Daily
af

redaktionen

Provinsaviser vil lave radio

Syv provinsmediehuse - herunder Flensborg Avis - går sammen og byder på FM4-sendetilladelsen - i dag Radio 24syv.
Syv provinsmediehuse - herunder Flensborg Avis - går sammen og byder på FM4-sendetilladelsen - i dag Radio 24syv.

Syv mediehuse – Jysk Fynske Medier, Flensborg Avis, Herning Folkeblad, Skive Folkeblad, Sjællandske Medier, Lolland-Falsters Folketidende og Radio ABC-går sammen om at byde på FM4-licensen, hvor Radio 24syv i dag udsendes.

Konsortiet ser det som en oplagt opgave for regionale og lokale mediehuse, som udelukkende har en publicistisk mission, at ansøge om sendetilladelsen og får samtidig opbakning fra Der Nordschleswiger og JP/Politikens Hus, hvor Jyllands-Posten kan blive leverandør af indhold på en række områder.

Flensborg Avis blev for kort tid siden spurgt, om avisen kunne tænke sig at indgå et radiosamarbejde. Arkivfoto: Tim Riediger

Jysk Fynske Medier bliver hovedaktør i konsortiet. Konsortiet lever i høj grad op til de politiske intentioner om at placere radioen udenfor København samt tilbyde et bredt indhold, der dækker lokale og regionale interesser.

– Vi ser udbuddet som en stor mulighed for at give Danmark en radiokanal, der er forankret i provinsen og som kan udnytte de lokale og regionale mediehuses store redaktionelle styrke til at bidrage med nyheder, debatter og arrangementer fra hele landet, siger Jesper Rosener, administrerende direktør i Jysk Fynske Medier.

– Samtidig er vi flere med erfaring i at drive radio, og ydermere ser vi meget positivt på opbakningen fra JP/Politikens Hus.

Stærkt signal

Alex Nielsen fra Herning Folkeblad fremhæver:

– Det er endnu et stærkt signal om, at vi i de regionale og lokale medier forstår at samarbejde og løfte i flok. Ud over JFM var ingen af os hver for sig i stand til at løfte en sådan opgave, og vi ved, at der er politiske øjne, der bemærker, at vi byder os til, når så store muligheder åbner sig i det danskemedielandskab.

Som tidligere udmeldt, ønsker JP/Politikens Hus ikke at være koncessionshaver for staten. Men fra koncernen er der fuld opbakning til, at de regionale og lokale mediehuse søger koncessionen.

Og det er aftalt, at mulighederne for konkrete indholdssamarbejder med Jyllands-Posten nu afdækkes.

Sendetilladelse sidst på året

Bjarne Munck, viceadministrerende direktør/COO i Jysk Fynske Medier har fået til opgave at lede udarbejdelsen af ansøgningen for konsortiet. Han har stor respekt for Radio 24syvog dens lyttermæssige succes.

– Det er en stor opgave på så kort tid at skulle forberede en ansøgning og forhåbentligt ultimo 2019 overtage sendetilladelsen. Vi går ydmygt til opgaven, men har stor tillid til vores evner om at gøre det mindst lige så godt, måske endog bedre end BerlingskePeople.

– Vi afventer med spænding de endelige konditioner i udbudsmaterialet og vurderer, at vi har en stærk geografisk repræsentation, samtidig med at vi har store demokratiske og folkeoplysende ambitioner. Det glæder vi os til at udfolde i vores ansøgning, siger Bjarne Munck.

Grundlæggende en god ide

Flensborg Avis blev for kort tid siden spurgt, om avisen kunne tænke sig at indgå et radiosamarbejde.

– Og det synes vi grundlæggende lyder som en spændende mulighed, for at grænselandet på nye måder når ud til hele Danmark, siger administrerende direktør og chefredaktør Jørgen Møllekær.

– Vi ser frem til at diskutere detaljerne. Hvis avisen ender med at gå ind i det her, er det vigtigt at understrege, at det både økonomisk og redaktionelt vil have et meget begrænset omfang, da vi som mindretalsavis har meget små ressourcer til opgaver, der ikke er nært knyttet til vores kerneopgave i Sydslesvig, tilføjer han.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar