Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Prins Henrik er død

Efter flere ugers indlæggelse sov prins Henrik stille ind kort før midnat tirsdag aften.
Efter flere ugers indlæggelse sov prins Henrik stille ind kort før midnat tirsdag aften.

København. Hans kongelige højhed prins Henrik er død. Det oplyste kongehuset natten til onsdag.

Prins Henrik, der blev 83 år, sov stille ind klokken 23.18 tirsdag på Fredensborg Slot. Ved hans side var dronning Margrethe og parrets to sønner, kronprins Frederik og prins Joachim, fremgår det af meddelelsen.

Der er ingen oplysninger om, hvornår og hvor prinsen skal begraves. Dødsårsagen fremgår heller ikke af meddelelsen.

Prins Henrik blev tirsdag efter flere ugers indlæggelse på Rigshospitalet overført til Fredensborg Slot.
Det oplyste kongehuset i en pressemeddelelse, hvoraf det også fremgik, at prinsens tilstand var alvorlig.

Kongehusets pressechef, Lene Balleby, uddybede over for Billed-Bladet, hvorfor prins Henrik havde valgt Fredensborg Slot.
– Her kan prinsen være omgivet af familien og opholde sig i rammer, der betyder noget for ham, sagde hun.

kommentar
deling del

Skriv et svar