Single Daily
af

Deutsche Presse-Agentur GmbH

Politifolk skal fortsat bære tjenestenummer

Som gruppeformand for SSW i landdagen glæder Lars Harms sig over, at ministerpræsident Daniel Günther må bryde et valgløfte om at afskaffe reglen, der forpligter politifolk til at bære tjenestenummer på uniformen ved større indsatser.
Som gruppeformand for SSW i landdagen glæder Lars Harms sig over, at ministerpræsident Daniel Günther må bryde et valgløfte om at afskaffe reglen, der forpligter politifolk til at bære tjenestenummer på uniformen ved større indsatser.

Kiel. Slesvig-Holstens politifolk skal bære et synligt tjenestenummer på uniformen, så den enkelte betjent kan identificeres. Hos politiet var ordningen ikke populær, da den blev indført i 2012. Den nuværende ministerpræsident, Daniel Günther lovede i valgkampen at afskaffe ordningen. Men det bliver ikke til noget.

Indenrigsministeriet ser for øjeblikket ingen tvingende grund til ændringer. Sådan lyder svaret på en parlamentarisk forespørgsel fra SSWs gruppeformand, Lars Harms.

Numrene skal betjentene bære ved større indsatser for eksempel i forbindelse med demonstrationer. I det forebyggende arbejde ved foredrag eller på informationsstande, anbefaler ministeriet blot betjentene at bære et navneskilt.

– Og så har vi endnu et brudt valgløfte fra Daniel Günther, Imidlertid er det godt, at ministerpræsidenten heller ikke i dette tilfælde har kunnet få sin vilje i koalitionen. Den individuelle identifikation af betjente i forbindelse med større opbud af politi har vist sig at være fuldstændig uproblematisk. Med megen patos talte Günther under valgkampen i 2017 om en beslutning baseret på mistro. Den effekt er helt udeblevet, mener Lars Harms.

Indenrigsministeriet tager i sit svar stilling til den oprindelige kritik fra blandt andre delstatens politiforbund.

Sjældent anvendt

– Samlet set var reglen oprindelig forbundet med et budskab om mistro, Det gælder også på grund af de argumenter, der blev fremført i forbindelse med processen, hvor reglen om at bære tjenestenummer ved større indsatser blev indført. Men efterfølgende har der kun i et ringe antal tilfælde været behov for at identificere konkrete betjente, hedder det i indenrigsministeriets svar.

Uniform med tjenestenummer. Foto: Frederik von Erichsen/dpa.

kommentar
deling del

Skriv et svar