Single Daily
af

Niels Anton Heilskov

Politiet slog igen i Hamborg

G20-mødet i Hamborg blev lørdag nat ramt af nye voldelige protester. Politiet var dog langt mere effektive til at splitte demonstrationerne op, end natten forinden.
G20-mødet i Hamborg blev lørdag nat ramt af nye voldelige protester. Politiet var dog langt mere effektive til at splitte demonstrationerne op, end natten forinden.

Heller ikke på den sidste dag for G20-mødet udgik Hamborg voldelige gadekampe. På trods af en fredelig start på dagen, endte det alligevel med voldsomme scener. Politiet var dog langt hurtigere til at reagere, end ved fredagens demonstrationer. Hvor det dagen før var de voldelige autonome, der overtog bydelen Sternschanze, lykkedes det lørdag for politiet at rykke talstærkt ind i kvarteret og fjerne og anholde ballademagerne.

Politiet var langt mere konsekvente i deres indgriben og rykkede hurtigt frem gennem kvarterets gennemgående hovedgade Schulterblatt. Fredag nat var der flere brændende barrikader i netop den gade, men det lykkedes politiet at undgå det ved deres hurtige fremrykning og flittige brug af vandkanoner.

Mængden af voldelige autonome var dog også betragtelig mindre lørdag, end den var dagen før. Samtidig tolererede politiet ikke at store mængder af mennesker samlede sig som tilskuere til begivenheder. Alle fremmødte fik en klar besked på at rydde gaden. Og hvis det krav ikke blev efterlevet, var politiet ikke langsomme til at overdynge de pågældende personer med vand fra vandkanonerne.

Fredelig start overskygges af volden

Det startede ellers idylisk i Hamborg. Det var næsten som om, at hele byen var vågnet op og var indstillet på at vise, at protester også kan være fredelige. Det blev tydeligt, da den største demonstration under G20-mødet under mottoet solidaritæt uden grænser samlede mere end 50.000 mennesker, der i fælleskab gennemførte et fredeligt optog igennem store dele af byen.

Billeder af folk, der tog selfies med politimænd og børn, der uddelte blomster til kampklædte betjente spredte sig i medierne, og stemningen i byens gader var langt roligere end de to foregående dage.

Men om aftenen begyndte urolighederne dog atter i det samme område, der blev ramt så hårdt dagen før. Og således lykkedes det de voldelige demonstranter at overskygge de mange fredelige mennesker, der havde været på gaden i god ro og orden hele dagen igennem.

kommentar
deling del

Skriv et svar