Single Daily
af

redaktionen

Politiet jagtede stofpåvirket cyklist

En cyklist ræsede mandag aften gennem gaderne i Flensborg med en promille på over 1,5. Politiet satte efter den 26-årige mand, som forsøgte at ryste betjentene af sig ved at køre imod kørselsretningen.
En cyklist ræsede mandag aften gennem gaderne i Flensborg med en promille på over 1,5. Politiet satte efter den 26-årige mand, som forsøgte at ryste betjentene af sig ved at køre imod kørselsretningen.

Mandag aften lidt over klokken ti: En cyklist ræsede uden lys på ned ad Slesviggade med retning mod midtbyen. En af politiets patruljebiler lagde mærke til cyklisten. Betjentene besluttede sig for at kontrollere ham.

Cyklisten lagde ikke mærke til politibilen, der var i hælene på ham og ved sammenfletningen ved Friedrich Ebert Gade kørte han over for rødt. Betjentene fulgte efter.

Cyklisten drejede uden at bremse over mod venstresvinget til Rødegade. Igen kørte han overfor rødt uden at sætte farten ned, men i stedet for at dreje til venstre, kørte han til højre imod kørselsretningen på Friedrich Ebert Gade. Betjentene fortsatte efter ham – nu med lygter og horn.

Det reagerede cyklisten på: Han viste betjentene sin langefinger og kørte slalom for at forhindre, at betjentene kunne overhale ham.

Til sidst drejede han til højre og kørte et kort stykke op af Angelboggade i den forkerte retning for derfefter at flygte ind gennem Søndre Fiskergade.

Betjentene indstillede jagten, men de havde allerede ringet efter forstærkning. Det lykkedes yderligere to patruljevogne at fange cyklisten, som var stoppet op på Süderhofenden ved Mauseloch.

Manden var yderst aggressiv. Han ydede kraftig modstand og tilsvinede betjentene under hele anholdelsen. På grund af den 26-åriges aggressive opførsel endte han med en tur på politistationen.

I løbet af natten faldt der ro over manden. En blodprøve og en alkoholtest viste, at han havde en promille på over 1,5. Derudover tilstod den 26-årige, at han havde indtaget bedøvelsesmiddel.

Cyklen viste sig at være en stjålet mountainbike.

kommentar
deling del

Skriv et svar