Single Daily
af

Cenia Bahnsen

Nathalies fire egendele efterspørges af politiet

En sort jakke blev fundet i Sønder Løgum/Humtrup af en mand, som mente den kunne have tilhørt Natalie M fra Stadum. Da politiet ankom var jakken væk. Nu beder de folk i området om at kigge efter flere af hendes egendele.
En sort jakke blev fundet i Sønder Løgum/Humtrup af en mand, som mente den kunne have tilhørt Natalie M fra Stadum. Da politiet ankom var jakken væk. Nu beder de folk i området om at kigge efter flere af hendes egendele.

Politiet beder et hvert vågent øje i området ved Sønder Løgum og Humtrup om at kigge efter fire af Nathalies egendele: Hendes sorte jakke, sorte hættetrøje (hoodie), sorte sko med hvid sål og hendes smartphone. De efterspørger også en mørk Golf, som den mistænkte skulle have brugt.

Efterforskerne antager, at den mistænkte har fordelt Nathalies ting på vejen fra Skovlund til Sønder Løgum. Den formodede rute går gennem Kolonistenweg i Skovlund til Agtrup via Spragebøl og derfra via Karlum til Sønder Løgum og til sidst til stedet, hvor liget blev fundet på Alt Flützholmer Weg. Politiet understreger, at den forsvundne mørke Golf er en vigtig brik i efterforskningen. Den skulle være blevet brugt af den mistænkte lørdag den 17 august fra 12 til 14:30 på den nævnte rute.

Hvis man har set tøjet, smarttelefonen eller har oplysninger om den mørke Golf, beder politiet om at kontakte dem på telefonnummeret 0461 – 4840.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar