Single Daily
af

Thomas Schumann

Politiet anholder – Forsvaret fastholder

Soldaterne skal hjælpe politiet med at transportere og fastholde anholdte og mistænkte. De bliver udstyret med pistol, peberspray og håndjern.
Soldaterne skal hjælpe politiet med at transportere og fastholde anholdte og mistænkte. De bliver udstyret med pistol, peberspray og håndjern.

Politiet anholder. Forsvaret fastholder. Så kort kan arbejdsfordelingen mellem soldater og politifolk på grænsen beskrives. Det forklarede Politiet og Forsvaret fredag morgen foran Udlændingekontrolafdelingen i Padborg.

– En af opgaverne er at transportere og bevogte folk, som er frihedsberøvet. Det er den opgave som soldaterne nu skal hjælpe os med. Det vil sige, at det stadigvæk vil være politiet og hjemmeværnet der foretager grænsekontrollen ude på grænsen, forklarede Brian Fussing, linjechef for Kontrolafdelingen hos Syd – og Sønderjyllands Politi.

Han kom med en række eksempler. Når politiet foretager en anholdelse eller vil undersøge en mistænkt, ringer de efter en transport – og bevogtningsenhed. Den enhed består af Forsvarets soldater.

– De vil komme og overtage den anholdte og transportere vedkommende til Udlændingekontrolafdelingen, hvorefter vi vil sagsbehandle den pågældende. Så vil det typisk være sådan at den pågældende skal fremsættes for en dommer næste dag. Derfor har vi behov for, at soldaterne hjælper os med at transportere den anholdte til arresten hvor han så kan overnatte på ordentlig vis. Næste dag skal vi så have den anholdte afhentet igen og kørt til retten og det vil også være soldaterne der hjælper os med det, fortalte Brian Fussing og understregede, at soldaterne ikke har beføjelse til at foretage anholdelser.

Se Politiets pressemøde her

I forhold til grænsekontrollen ved togstationen i Padborg, fortalte Brian Fussing, at soldaterne skal passe på anholdte eller mistænkte, imens politiet foretager grænsekontrollen af resten af toget.

Uledsagede mindreårige skal soldaterne også sørge for at køre til Sjælland, hvor deres sag vil blive behandlet.

Brian Fussing fortalte at soldaterne har fået »et intensivt uddannelsesforløb« i forbindelse med at løse den konkrete opgave, som foregik på Politiskolen.

Soldaterne kommer til at være udstyret med en pistol, peberspray og håndjern. De må ikke foretage anholdelser. (Arkivfoto)

Soldaterne kommer til at være udstyret med en pistol, peberspray og håndjern. De må ikke foretage anholdelser. (Arkivfoto)

Udstyret med pistol, peberspray og håndjern

Brian Fussing kom også ind på soldaternes udrustning.

– Soldaterne er udstyret med en af deres egne pistoler. Den er alene til selvforsvar. Derudover er de udstyret med en peberspray og med håndjern.

Kim Bo Christensen, oberstløjtnant, Jyske Dragonregiment viste to soldater frem i den uniform, som de kommer til at bære i deres arbejde. Soldaterne kommer til at gå med en særlig afmærkning, »så man kan se, at disse soldater hjælper til med den her særlige opgave for politiet«, forklarede Kim Bo Christensen. På afmærkningen står der “Politi, Forsvaret”.

Ifølge Brian Fussing kan soldaterne spare Politiet en masse kræfter.

– Det er en ret stor hjælp. Vi kan spare en hel enhed og erstatte det med politifolk. De politifolk kan komme hjem til deres kredse og løse de problemer der er der.

Soldaterne begynder deres arbejde fredag.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar