Single Daily
af

Holger Johannsen

Politi søger vidner efter skudepisode i Flensborg

En betjent skød 44-årig aggressiv polsk mand i benet, da han ikke lod sig stoppe af peberspray onsdag. Nu søger politiet vidner.
En betjent skød 44-årig aggressiv polsk mand i benet, da han ikke lod sig stoppe af peberspray onsdag. Nu søger politiet vidner.

Det lignede noget fra en gyserfilm, det som forbipasserende kunne se tidligt onsdag morgen foran politistation ved Nørregårdender (Norderhofenden) i Flensborg.

Cirka klokken 6.30 stod der en mand i bar overkrop og med en kniv i hver hånd på fortovet. Vidner slog alarm til politiet om manden, som begyndte at tage tøjet af midt på gaden.

Politiet kom til og forsøgte at få kontakt med ham, men kunne ikke berolige den ophidsede mand, der forholdt sig truende over for betjentene.

– Han var meget aggressiv og skar i sig selv med knivene. Vi kunne ikke berolige manden, og da han nægtede at smide knivene, var vi nødt til at bruge peberspray. Men det hjalp heller ikke, siger politiets talsmand, Christian Kartheus.

Da manden fortsat opførte sig truende, affyrede en betjent et skud, som ramte ham i benet.

– Manden fik omgående førstehjælp af politiet og blev bagefter kørt på sygehuset, forklarer politiets talsmand.

Det drejer sig om en 44-årig polsk statsborger, der bor i Flensborg, oplyste politiet onsdag eftermiddag.

– Det slog klik for manden, da han truede med knivene. Årsagen til hans opførsel er ikke kendt endnu, siger Christian Kartheus.

Politiet afviser i den forbindelse, at der er tale om en islamistisk baggrund i sagen.

Manden blev indlagt til behandling på sygehuset efter episoden. Hans tilstand blev betegnet som stabil. Politiet havde ikke yderligere oplysninger om hans sundhedsmæssige tilstand.

Søger vidner

Nu søger politiet vidner, der var tilstede, da sagen eskalerede foran politistationen. Politiet vil også gerne tale med vidner, der har set, hvor manden har opholdt sig, før han gik ned mod politistationen.

Den 44-årige bliver beskrevet som 1,80 meter høj, med kort, gråmeleret hår. Han havde grå sportssko på og bar blå cowboybukser. Derudover havde han en sort rygsæk og en plastikpose med sig.

Henvendelser til politiet i Flensborg på telefon 0461-4840.

En betjent affyrede skud i Flensborg onsdag morgen, efter brugen af peberspray ikke stoppede en knivbevæbnet mand. Fotos: Karsten Sörensen
En betjent affyrede skud i Flensborg onsdag morgen, efter brugen af peberspray ikke stoppede en knivbevæbnet mand. Fotos: Karsten Sörensen
Det var disse to knive, den afklædte mand havde i hænderne. Foto: Karsten Sörensen.

kommentar
deling del

Skriv et svar