Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Politi sigter mand for drab efter ligfund i lade

Allerede torsdag aften anholdt politiet en mand efter fund af død mand i sønderjysk lade.
Allerede torsdag aften anholdt politiet en mand efter fund af død mand i sønderjysk lade.

Politiet har anholdt en 40-årig mand og sigtet ham for drab i forbindelse med fundet af en død mand i en lade i Haderslev. Manden blev anholdt torsdag aften klokken 18.50, mindre end to timer efter at politiet modtog anmeldelsen.

Syd- og Sønderjyllands Politi har fredag endnu ikke identificeret den dræbte.

Politiet meldte torsdag aften ud, at der var fundet en livløs person i en lade på en landejendom. På det tidspunkt var den 40-årige allerede anholdt, men det oplyste politiet ikke.

Den anholdte kommer ifølge politiet fra lokalområdet, men anholdelsen skete på den modsatte side af Jylland, nemlig i Esbjerg.

Manden vil fredag eftermiddag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg med krav om varetægtsfængsling.

kommentar
deling del

Skriv et svar