Single Daily
af

Thomas Schumann

Politi i Hamborg undersøger knivstikkeri i supermarked

Efter en 26-årig mand fredag aften stak tilfældige mennesker ned i et supermarked i Hamborg, har politiet lørdag morgen gennemsøgt et bosted for flygtninge i bydelen Langenhorn, hvor den 26-årige voldsmand skal have boet. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Manden, som kommer fra de Forenede Arabiske Emirater, nåede at slå en 50-årig kvinde ihjel og såre seks andre – nogle af dem kritisk. Det er endnu uklart hvad mandens motiv måtte være.

Politiet har heller ikke oplyst hvilke resultater lørdagens gennemsøgningen har frembragt. Ikke før en pressekonference lørdag middag vil politiet komme med flere oplysninger.

Gerningsmanden er efter myndighedernes oplysninger født i de Forenede Arabiske Emirater og havde søgt om asyl i Tyskland, men fået afslag og skulle egentlig have forladt landet.

Fredag eftermiddag stak han tilfældige kunder ned i supermarkedet med en køkkenkniv og flygtede efterfølgende. Han blev forfulgt af borgere, som lykkedes med at overmande ham, indtil politiet kom og foretog anholdelsen.

Ifølge Hamborgs regeringschef Olaf Scholz (SPD) kunne gerningsmanden ikke udvises af Tyskland på grund af manglende papirer. Olaf Scholz forklarede videre, at det gør ham rasende, »at det åbenbart drejer sig om en person, som har søgt om beskyttelse i Tyskland og så vender sit had mod os.«

 

kommentar
deling del

Skriv et svar