Single Daily
af

Lars Geerdes

Politi efter dårlig omtale af Flensborg: – Vi har svært ved at genkende det

Kommunens socialpsykiatriske tjeneste har brug for større beredskab i tilkaldevagten.
Kommunens socialpsykiatriske tjeneste har brug for større beredskab i tilkaldevagten.

Angrebet på overborgmester Simone Lange i gågaden for godt to uger siden har sat gang i en større debat om sikkerheden i byen. Og debatten blev endnu mere ophidset en uge senere med offentliggørelsen af en ranking over sikkerheden i alle 401 tyske amter og amtsfrie byer i tidsskriftet Focus. Her vurderes Flensborg som værende en af de mest usikre byer overhovedet. På grund af undersøgelsens metoder og ikke mindst fordi resultaterne ikke kan bekræftes af officielle statistikker, blev denne ranking dog afvist af både myndigheder og politikere – i øvrigt ikke kun i Flensborg, men også i andre regioner. Blandt andet indgik buskørsel uden billet og graffiti i statistikken over kriminalitet, men om netop disse to slags forseelser i den grad påvirker befolkningens tryghedsfølelse kan i det mindste diskuteres.

– Sikkerhedssituationen i Flensborg er uændret, og vi har svært ved at genkende tallene i Focus, understregede politiets talskvinde, Sandra Otte, endnu engang torsdag. Og episoder som den med overborgmesteren sker i det hele taget meget sjældent understreger hun.

Alligevel har angrebet sat sine spor i befolkningen. Ikke kun fordi Simone Lange var involveret (som privatperson og ikke som overborgmester), men også fordi flere andre forbipasserende blev angrebet af den 44-årige gerningsmand. Det gik blandt andre ud over en familie med børn og en udvekslingselev fra Danmark. Faderen, som Flensborg Avis har talt med, fik flere spark på benene, samtidig truede den 44-årige ham verbalt ved at spørge, om han eller børnene vil have prygl.

På fri fod dagen efter

Familien undrede sig over, at den hjemløse gerningsmand dagen efter episoden var på fri fod igen og sad ved bager Thaysen i gågaden. De er irriterede over, at manden, der gjorde indtryk af at være psykisk syg og være en fare for andre, ikke blev indlagt på en lukket afdeling.

– Det var der ingen grund til, siger Sandra Otte.

– Manden, som vi kender i forvejen, var bare beruset. Han fik lov at overnatte i detentionen, hvilket har været ubehagelig nok for manden, og da han var ædru igen, blev han løsladt, forklarer Sandra Otte. Hun gør opmærksom på, at der siden ikke har været flere episoder med manden.

Hvis sådan noget sker, bliver – ud over politiet – kommunens socialpsykiatriske tjeneste tilkaldt for at se på vedkommendes tilstand. Når det vurderes, at han eller hun er i en kritisk tilstand, kan der udstedes påbud om indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Det gælder for maksimum 24 timer, herefter er det rettens sag at træffe en endelig afgørelse. Selv om den slags sker meget sjældent, er den socialpsykiatriske tjeneste døgnbemandet. I dagtimerne klarer lægerne i Gesundheitshaus opgaven, uden for normal tjenestetid, altså i nattimerne samt i weekenderne og på helligdage, er der indrettet en tilkaldevagt (Rufbereitschaft), som er bemandet af læger med psykiatrisk erfaring, for eksempel fra Diako-sygehusets egen afdeling.

Færre læger med i tilkaldevagten

Antallet af læger, der er parate til at indgå i vagtplanen, har på det seneste været vigende. Derfor finder man på kommunens hjemmeside en annonce, hvor man søger læger (m/k) med psykiatrisk erfaring, der har lyst til at være med i tilkaldevagten.

Der kan være flere årsager til, at det for tiden er lidt svært at opretholde vagtplanen, siger lederen for social- og sundhedsforvaltningen, Thomas Russ.

– Vi kan ikke udelukke, at det hænger sammen med et formodet større farepotentiale, der gør, at nogle ikke vil være med, men generelt er det altid gået op og ned med personalet. Der er ingen entydig trend, siger Thomas Russ. Han oplyser, at annoncen på kommunens hjemmeside foreløbig har resulteret i flere samtaler med interesserede.

kommentar
deling del

Skriv et svar