Politi stiller ingen nye krav til metalbiler efter dødsulykke
Der er gået mode i at tage på byrundtur i små hot rods. Selv om førerne af bilerne bliver udstyret med hjelm og udstyr, er der ikke meget beskyttelse i den lille metalbil.
I fredags kom en gruppe på 13 metalbiler kørende ad Husumgade på vej mod Sporskifte. En af deltagerne kørte af ukendte årsager over i den modsatte vognbane og blev ramt af en modkørende Opel Meriva. Den 55-årige fører blev dræbt på stedet ved sammenstødet.
De andre deltagere i udflugten endte i grøften eller kørte ind i hinanden. Flere af deltagerne kom lettere til skade.
Brandvæsnet og ambulancer blev tilkaldt og tog sig af de mange deltagere, der var i chok.
Det er lovligt at køre i disse hot rods på offentlig vej, og politiet mener ikke, at ulykken vil medføre, at der kommer nogle ændringer i den tilladelse.