Single Daily
af

Jens Nygaard

Markeringen af 100-året – Et halvt år med masser af arrangementer

100-året for afstemningerne i 1920, der fastlagde den nuværende grænse, vil blive markeret med en lang række arrangementer lige fra januar til juli 2020.
100-året for afstemningerne i 1920, der fastlagde den nuværende grænse, vil blive markeret med en lang række arrangementer lige fra januar til juli 2020.

Der er på den danske side lagt op til en storstilet markering af, at det i 2020 er 100 år siden, at den nuværende grænse mellem Danmark og Tyskland blev fastlagt efter to afstemninger.

Det fortæller to af hovedpersonerne i planlægningen, Aabenraas borgmester, Thomas Andresen (V), og projektleder Simon Faber, der er tidligere overborgmester i Flensborg. Andresen er leder af det præsidium, som er blevet nedsat for at planlægge og koordinere de mange aktiviteter.

– Foreløbig har vi det overordnede skelet på plads, og det ligger fast, at der startes med et storstilet arrangement i København i januar – omkring den 10. januar. Det var det tidspunkt for 100 år siden, at den internationale kommission rykkede ind, fortæller Simon Faber, der nu har et kontor på rådhuset i Aabenraa.

Simon Faber Foto: Lars Salomonsen.

Simon Faber Foto: Lars Salomonsen.

Derefter går det slag i slag. Markante datoer i den forbindelse er den 10. februar, da for 100 år siden afstemningen i den såkaldte Zone 1 blev afviklet. Det var stort set det nuværende Sønderjylland. Og så drejer det sig om den 14. marts, da afstemningen i Zone 2 syd for grænsen fandt sted. I begge tilfælde var der tale om éntydige resultater: I Zone 1 var der 75 procent danske stemmer og i Zone 2 cirka 80 procent tyske stemmer. En planlagt afstemning i en sydligere Zone 3 blev aflyst.

– I forbindelse med disse datoer vil der blive lavet store arrangementer, fortæller Thomas Andresen.

Det samme vil være tilfældet omkring den 10.-12. juli. Det var dengang, de sønderjyske områder vendte tilbage til Danmark, og kong Chr. X. red over grænsen.

– Det vil være en ridetur, som måske i forbindelse med markeringen vil blive nyfortolket. Men på en seriøs måde. Der skal ikke være noget Tivoli over det, fortæller Simon Faber.

Det er ham, der sammen med præsidiet skal stå for det store arbejde med at koordinere de mange arrangementer. Præsidiet består af borgmestrene fra de fire sønderjyske kommuner, borgmestrene fra tre oplandskommer i Kolding, Vejen og Esbjerg, en statslig repræsentant, som er Kim Andersen, repræsentanter fra mindretallene, Grænseforeningen, sønderjyske museer, erhvervslivet og Historisk Samfund. Desuden er der samarbejde med fire danske ministerier med kulturministeriet i spidsen.

– Det ligger fast for os, at det hele ikke skal befinde sig på en piedestal, men at folket skal være med. Det var jo også folket, som stemte dengang, siger Thomas Andresen.

Det er planen, at blandt andet Folkehjem i Aabenraa og Dybbøl skal inddrages. I det sidste tilfælde vil det sikkert blive Sønderborg Kommune, som bliver tovholder.

– Generelt har præsidiet serveretten, men der vil blive budt ind med en lang række lokale arrangementer også, fortæller Thomas Andresen.

Det er planen, at der på et senere tidspunkt vil blive lavet et budget for hele markeringen. Foreløbig har Region Syddanmark stillet tre millioner kroner til rådighed.

– De lokale arrangører vil kunne få inspiration fra en temabank, som vi laver, de vil blive støttet i den praktiske gennemførelse, og der vil også blive tale om økonomiske tilskud, ligesom vi laver en fælles portal på internettet, fortæller Simon Faber.

Han har som mindretalsdansker selvfølgelig også åbne øjne overfor, at mens der for det store flertal nord for grænsen er tale om en fejring, stiller situationen sig noget anderledes for mindretallene: Det var ikke en glædelig begivenhed for nogen af dem.

Der har været de første kontakter til det danske kongehus, og herfra er der med Fabers ord blevet signaleret både »interesse for og et betydeligt engagement« i forhold til at deltage. Hvornår nogle af de royale kommer til landsdelen, er det dog endnu for tidligt at sige noget om.

Der vil også blive en del særudstillinger i forbindelse med markering af 100-året. Blandt andet er det planlagt, at en udstilling i Frøslevlejren skal fortælle hele historien om, hvordan den nuværende grænseregion bevægede sig fra krig over fred til en god sameksistens.

– Det er netop et af de budskaber, som vi gerne vil ud med – nemlig det meget gode dansk-tyske forhold i vore dage, der også er med til at skabe en dynamisk region, siger Thomas Andresen.

Han betoner, at langt de fleste arrangementer vil være lokale – men at hele landet og for den sags skyld også Nordtyskland skal med.

– På den danske side vil der også blive tyskere involveret – men med en balance, siger Thomas Andresen.

Han kan konstatere, at der på den tyske side endnu ikke er sket meget i forhold til fælles planlægning og koordinering af, hvad der skal ske 100 år efter afstemningerne. Overborgmester Simone Lange i Flensborg har betonet, at hun gerne vil være med.

– Måske vil tyskerne opbygge noget lignende som vores organisation. Vi ser frem til i givet fald at samarbejde med dem om markeringen, siger Thomas Andresen.

Han er glad for at have fået Flensborgs tidligere overborgmester som projektleder:

– Jeg kan ikke forestille mig nogen person, som bedre ville kunne udfylde den position, siger han.

Et klart resultat

• Zone 1, 10. februar 1920:Der blev afgivet 100.760 stemmer. 74,86 procent danske og 25,14 procent tyske. Af de større byer var det kun Haderslev, der havde dansk flertal. I Tønder var der et meget stort tysk flertal, men der var også et lille tysk flertal i Sønderborg og Aabenraa. Ude på landet blev der helt overvejede stemt dansk de fleste steder.

• Zone 2, 14. marts 1920:Der blev afgivet 64.524 stemmer. 80,16 procent for Tyskland og 19,84 procent for Danmark. I Flensborg, som ved rigsdagsvalget i 1867 havde haft dansk flertal, var der kun cirka 25 procent danske stemmer. Syd for den nuværende grænse var det kun nogle landsbyer og tre små kommuner på Før, som kunne fremvise dansk flertal.

Vigtige datoer

• 10. januar 1920:Den internationale kommission overtog kontrollen med det område, hvor der skulle laves afstemning.

• 10. februar 1920:Afstemning i Zone 1 – det nuværende Sønderjylland. Der blev stemt en bloc.

• 14. marts 1920:Afstemning i Zone 2 syd for grænsen. Der blev stemt kommunevis.

• 10.-12. juli 1920:Kongen red over den gamle grænse.

kommentar
deling del

Skriv et svar