Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Pilot lavede “æresrunde” med Air Berlin-fly: Nu bliver han suspenderet

En pilot ville lave en særlig afslutning, da han skulle lande det sidste Air Berlin-fly fra USA i Düsseldorf. Nu bliver piloten suspenderet.
En pilot ville lave en særlig afslutning, da han skulle lande det sidste Air Berlin-fly fra USA i Düsseldorf. Nu bliver piloten suspenderet.

En pilot ville lave en slags æresrunde i anledning af, at han skulle lande det sidste Air Berlin-fly fra USA i Düsseldorf mandag.

Læs også: Spektakulær landing i Düsseldorf: Her rammer hård sidevind Airbus-fly

Det fortæller piloten til det tyske medie ZDF, efter flere videoer af hans spektakulære landingsmanøvre er blevet delt på sociale medier.  Ifølge en pressemeddelelse fra Air Berlin onsdag bliver piloten nu suspenderet fra tjeneste som følge af hændelsen.

– Vi ville lave en afmærkning med en værdig og emotionel afslutning, siger Air Berlin-piloten til ZDF.

Piloten fløj en Airbus med 223 passagerer fra Miami til den tyske by. Du kan se manøvren i videoen herunder.

“Komisk følelse”

Landingen af flyet A330 så normal ud, indtil det var lige ved at nå landingsbanen. I det øjeblik fik piloten flyet til at stige til vejrs, dreje i en kurve og flyve i retningen af lufthavnens bygninger. Kun få meter fra bygningerne steg flyet op i en højde, der var høj nok til ikke at ramme bygningerne.

Julie T. var én af dem, der optog den usædvanlige landing fra lufthavnen. Hun har arbejdet i en lufthavn i næsten otte år og har selv fløjet med Air Berlin ofte. Derfor ville hun filme luftfartsselskabets sidste landing fra USA.

– Vi vidste ikke, at det handlede om en æresrunde, så det var en komisk følelse, da A330 kom imod os, siger 33-årige Julie T. ifølge det tyske medie RP-Online.

Svære vejrhold eller vanskeligheder i cockpittet er sædvanlige årsager til en lignende flylanding – men der var ingen af delene for Air Berlin-flyet.

Hændelsen bliver underseøgt

Flyet endte med at lave en sikker landing, og ingen af passagererne har klaget over hændelsen.

Læs også: Lufthansa vil købe 81 fly af konkursramte Air Berlin

Ifølge Air Berlin havde piloten anmodet kontrolcenteret om landingen, som havde givet grønt lys til at dreje til venstre i tilfælde af afbrudt landing.

De tyske luftfartsmyndigheder (LBA) undersøger hændelsen i øjeblikket, lyder det fra Air Berlin.

Det tyske luftfartsselskab Air Berlin gik i betalingsstandsning tilbage i i august. Air Berlin vil senest den 28. oktober indstille flyvninger.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar