Single Daily
af

Nanna Sarauw

Perlerække af nordiske musikere var det helt store trækplaster

For 22. gang slog St. Michaelis dørene op til den nordiske julekoncert. I et af Hamborgs kendte vartegn optrådte et væld af danske og nordiske kunstnere. Der holdes i alt tre koncerter samme dag. Interessen er nemlig så stor, at en enkelt koncert ikke kan opfylde behovet, selv om der er plads til mere end 2000 mennesker i »Der Michel«, som kirken hedder i folkemunde.
For 22. gang slog St. Michaelis dørene op til den nordiske julekoncert. I et af Hamborgs kendte vartegn optrådte et væld af danske og nordiske kunstnere. Der holdes i alt tre koncerter samme dag. Interessen er nemlig så stor, at en enkelt koncert ikke kan opfylde behovet, selv om der er plads til mere end 2000 mennesker i »Der Michel«, som kirken hedder i folkemunde.

Julekoncert

Hamborg. Til årets koncert er der linet en perlerække at nordiske kunstnere op med Anette Heick, Frøya Gildberg og Luciapigerne fra Ejderskolen i Rendsborg, som de helt store trækplastre.

Annette Heick sidder blandt blæseinstrumenter, klementiner og folk festligt klædt i sort. Hun nyder et par brunkager, efterfulgt af en Quality
Street karamel. Hun har placeret sig i den ene ende af et kæmpe mahognibord, der fylder rummet så godt ud, at det er vanskeligt at kante sig forbi, når der både skal være plads til Midtlandskoret og Odder Harmoniorkester.
Både Annette Heick og de andre medvirkende nyder pausen mellem de to første koncerter. Rummet emmer af spænding.
Annette Heick, sangerinde, siger efter hun har tygget af munden:
– Kirken er fantastisk. Jeg kendte faktisk slet ikke »Der Michel«. Det er helt vanvittigt. Det er virkelig en smuk kirke. Det er et specielt sted at synge, fordi der er en enorm resonans. Jeg har også mødt nogle rigtig spændende dansk-tyskere.

 

 

Sankt Michaelis kirken

Julekoncerterne begyndte egentlig som en lille ganske diskret begivenhed, som hurtigt voksede til tre koncerter, fordi interessen var så overvældende. Ikke kun fra skandinaver i bosat i Hamborg og tyskere med nordiske rødder, men også fra mange tyskere, der kommer hvert år for at høre skandinaviske kunstnere. Pastor Vicky Popp Fredslund, har arvet koncerterne efter sin forgænger på posten, Henrik Fossing, der var idemanden bag arrangementet. Hele arrangementet forløber stadig næsten efter den sammen model som i begyndelsen. Som sømandspræst Vicky Popp Fredslund siger

– Det er blevet en tradition i Hamborg, og folk kommer fra hele området, faktisk fra hele Slesvig-Holsten, for at høre koncerten. Det er noget, vi bliver ved med.
Julekoncerten er et samarbejde mellem sømandskirken og den tyske storebror, St. Michaelis. De to kirker ligger klods op ad hinanden i det portugisiske kvarter i Hamborg, et stenkast fra havnen. St. Michaelis – »Der Michel« – har ligget på sin bakketop, med udsigt ud over Elben siden 1600. Her blev den første kirke opført som pest-kirke uden for bymurene. Cirka 85 år senere blev den indviet som den femte hovedkirke i Hamborg. Den nuværende kirkebygning er fra 1906 og har et enormt kirkerum. Det spreder sig ud som et malteserkors, hvor det røde tæppe eller røde løber danner korset. Næsten hele vejen rundt i kuplen er der placeret bænke, hvorfra man har overblik over hele kirken, bortset fra lige over hovedindgangen, hvor et imponerende orgel troner. Det hele er bygget af elfenbensfarvet marmor kantet med guld. Det er som at træde ind i en lagkage. Anette Heick udtrykker det således:
– Det er lidt, som jeg forstiller mig, at det ville være at synge i en bryllupskage, altså den smukkeste bryllupslagkage. Ovenikøbet pyntet med lidt julehalløj i dag, siger hun med et dejligt varmt smil, men hendes gyldne lokker danser i takt med, at hun bevæger hovedet.
Kirken er proppet til randen af mennesker. Dørene åbnes kl. halv fem, og de første tilhørere begynder med et lidt søgende blik at lede efter deres pladser. De forsøger skiftevis at overskue det enorme kirkerum og finde nummeret på billetten i hånden. Heldigvis er kirken spækket med høflige ældre kvinder. Alle iført en sort blazerjakke med et lille skilt på reversen, der indikerer, at de med 100 procents sikkerhed ved, hvordan man gebærder sig i en kirke. De guider med sikker hånd og venlige smil de mange gæster ind på plads på de forskellige kirkebænke.
Der er ingen tvivl om, at kirkerummet med sine guldkrummelurer, tykke engle og den dominerende altertavle imponere koncertgæsterne. Men også juletræet, der er så højt, at lamettaen falder fra loft til gulv i bølger af guld, får gæsterne til at hive telefonen frem og forevige rummet, inden overtøjet bliver taget af, og de får sat sig til rette på kirkebænken. Annette Heick har også haft telefonen fremme:
– Jeg tror jeg har filmet den tre eller fire gange i dag, og sendt hjem til både mand, børn og forældre. Det er en virkelig en smuk kirke.

 

 

 

Luciakoret

Selv om det ikke virkede som et projekt, der skulle lykkes, har kvinderne fået alle guidet på plads, også den enlige kvinde, der kom løbende i sidste øjeblik.

Hele kirkerummet ånder af forventning. Odder Harmoniorkester finder deres pladser og slår den første tone an som indledning til koncerten. Efter at sømandspræsten har budt velkommen, træder Annette Heick ind på scenen i en meget klassisk kjole, som på en eller anden måde formår at kompinere både tern og store røde prikker i et kækt mønster, og synger »Glædelig jul«. Stemningen emmer af jul. Men det bliver først rigtig jul, da Lucia-pigerne fra Ejderskolen træder ind i det store barokke kirkerum.
Under »Dejlig er den himmel blå«, som synges, lige før koret skal optræde for anden gang den dag, står pigerne ude i forhallen. De er nervøse og piller spændt ved håret. Deres lange hvide kjoler er dekoreret med et højrødt bånd om livet, som falder i bløde buer ned foran på kjolen. Kjolerne og pigernes ansigter stråler om kap med lysene, som er ved at blive tændt. Pigerne får snart nok at gøre med hænderne, lader håret være og må koncentrere sig om lysene. Det varer ikke længe før, de skal synge for flere end 2000 tilhørere. Som Charlotte Breuer på 12 år og Eva Lotta Wholgehagen på 13 år siger.
– Det er meget spændende, og vi er lidt nervøse, fordi vi skal synge fire sange i det hele, og vi har ikke sunget i en så stor kirke før. Det er en fantastisk oplevelse at synge her.
Inde i kirken klinger tonerne fra »Dejlig er den himmel blå« ud, og langsomt glider de store brune fyldningsdøre op. Dørene har glas i stedet for træ i fyldningerne, hvorigennem man kan skimte de forventningsfulde piger stå og trippe, inden de svævende glider op ad det tykke røde tæppe, som dæmper alle skridt på kirkegulvet. Der går et sug i gennem publikum, når pigerne istemmer: »Nu bæres lyset frem, stolt på din krone«. Det virker, som om mange er kommet for at se den helt unikke skandinaviske tradition med Lucia-piger, som fejrer lyset i et optog.
Ifølge hjemmesiden folkekirken.dk er Lucia-traditionen vandret fra Sverige til Danmark i efterkrigstiden. Oprindeligt var Lucianatten den længste nat ifølge kalenderen, hvor troldtøj og onde ånder havde kronede tider. Den nat var det bedst at blive indendøre og holde det onde væk med lys. Efter reformationen gled traditionen ud i Danmark, mens svenskerne bibeholdt traditionen, som udviklede sig til Luciaoptog.
Pigerne slutter optoget oppe foran alteret, som knejser bagved dem, mens Jesus der holder sine hænder velsignende ud over både pigerne og publikum. Og på det smukkeste danske afslutter de den første optræden med Carl Nielsens: »Mit hjerte Altid Vanker«

 

Et hjertesprog

Noget der, udover St. Michael, fascinerer Annette Heick, er den lethed, hvormed for eksempel Lucia-pigerne glider mellem både tysk og dansk, som hun udtrykker det.

– Jeg bliver lidt forvirret, når Luciapigerne, som synger de smukkeste danske julesange og bagefter taler med hinanden på klingende tysk, når de kommer op i omklædningsrummet. Det er ret fedt, fordi det viser noget om, hvor nemt man rent faktisk kan blande kulturer, når man er opvokset i det.
For Annette Heick er det spændende at møde mennesker med en anden kulturel baggrund. På denne rejse til Tysklands næststørste by er hun også blevet introduceret for et nyt begreb – det hun kalder et hjertesprog. Annette Heick har forsøgt at sætte sig ind i, hvordan det er at være både dansk og tysk.
– Jeg har jo hele dagen spurgt, hvad føler du dig så mest som, tysk eller dansk – og det er det mest irriterende spørgsmål man kan stille, fordi det er så svært at svare på.
Hun uddyber det:
– De fleste har faktuelt et tysk pas og danske aner. Men også det de kalder et hjertesprog. Det, synes jeg faktisk, er et rigtigt fint ord.

 

 

Ifølge Anette Heick passer det også ret godt til, hvordan hun har forstået det med at være dansk/tysk – det med at man har et hjertesprog, som i de dansk/tyske familier både kan være dansk og tysk. For Annette Heick har det være spændende at dykke ned i den dansk/tyske identitet, som hun mødt i mange forskellige afskygninger ved koncerten, både hos optrædende, men også hos publikum.
– Det er noget, jeg tror, at størstedelen af Danmark er slet ikke klar over. I Danmark ved de ikke, hvor stor den kulturelle binding til Danmark er lige syd for grænsen.
Annette Heick afslutter sin del af repertoiret med »Jeg så julemanden kysse mor«. Publikum i kirken har svært ved ikke at vippe foden i takt med musikken. Hun får et stort bifald med på vejen.
Koncerten er ved at nå sin ende. Lucia-pigerne myldrer ind i kirkerummet. De spreder sig ud midt i kirken mens sømandspræsten velsigner tilhørerne. Årets julekoncert afsluttes med »Dejlig er Jorden«, og publikum strømmer ud i den klare hamborgske nat. Nogle af dem vælger at afslutte aftenen med en varm kakao og hotdog nede i sømandskirken. Udover at overskuddet fra koncerterne går til sømandskirkens arbejde i løbet af året, fik kirken også samlet 8000 euro ind til gadebørn i Hamborg.

Koncerten:
Solister:
Annette Heick: »Glædelig jul«, »Gabriellas sang«, »Jeg så julemanden kysse mor«.
Jonas Rendbo: »Julen har bragt velsignet bud«, »En rose så jeg skyde«.
Frøya Gildberg: »Nå tennes tusen julelys«, »Sang til juletræet«.
Elisabeth Rosengren: »Bered en väg för Herran«.
Kor:
Lucia-pigerne fra Ejderskolen
Midtlandskoret
Orkester:
Odder Harmoniorkester


kommentar
deling del

Skriv et svar