Single Daily
af

Jens Nygaard

Pensionsreform: De fleste rigsdanskere i Sydslesvig bliver ramt

Det er ikke småpenge, den kommende danske pensionsreform kan koste rigsdanskere i Sydslesvig, viser beregning fra Skatteministeriet. Og det viser sig, at langt de fleste rigsdanskere i Sydslesvig, der bliver pensioneret efter 2025, bliver ramt.
Det er ikke småpenge, den kommende danske pensionsreform kan koste rigsdanskere i Sydslesvig, viser beregning fra Skatteministeriet. Og det viser sig, at langt de fleste rigsdanskere i Sydslesvig, der bliver pensioneret efter 2025, bliver ramt.

Hvis for eksempel en dansk lærer eller en kulturkonsulent vælger at blive i sit fødeland hele livet og altså udelukkende arbejde nord for grænsen, er der ikke de store konsekvenser af den pensionsreform, som den danske regering for kort tid siden bebudede.
Vedkommende vil spare op til sin folkepension og få det fulde beløb ved siden af, hvad der ellers bliver sparet op til pensionen. Optjeningen sker ikke ved at arbejde – men blot som en følge af at have bopæl i riget.

Hvis vedkommende i stedet vælger at slå sig ned syd for grænsen og måske tage arbejde inden for det danske mindretal, ser det anderledes ud med regnestykket – når den nye reform bliver vedtaget.

Hidtil har der været en fast regel om, at man skulle have boet 40 år i Danmark for at få ret til fuld folkepension. Denne regel bliver nu ændret, så man skal have boet 9/10 af sit liv i Danmark for at få den fulde folkepension – hvis man går på pension efter 2025. Sagt lidt populært kunne man tidligere bo omkring ti år uden for landet og stadig vende tilbage til en fuld dansk folkepension. For fremtiden bliver det kun fem år.
Det er ikke småpenge, det drejer sig om, hvis man i fremtiden vælger at slå sig ned i udlandet i ti år af sit arbejdsliv, fremgår det af et svar fra Finansministeriet til Folketingets finansudvalg.

Her har man regnet sig frem til, at en dansker efter ti år i udlandet med de nye regler ikke vil få en fuld folkepension, men derimod kun en såkaldt brøkpension. I dette tilfælde vil der være tale om 90 procent.

– Forskellen er i 2017-kroner på 15.644 kroner årligt, fremgår det af svaret fra Finansministeriet.

Med andre ord vil det senere koste 1300 kroner om måneden i mistet pension, hvis man for eksempel tager arbejde i Sydslesvig i ti år i stedet for i Danmark.

– De såkaldte brøkpensioner bliver også ramt, lyder det fra revisor Lars Eriksen fra firmaet Dantax.

Lars Eriksen fra Dantax

Lars Eriksen fra Dantax.
(Foto: Arkiv)

Han har set nærmere på de foreslåede nye regler og kan se, at der ikke er indarbejdet nogen undtagelser for det danske mindretal i Sydslesvig. Senere har også finansminister Kristian Jensen (V) bekræftet, at man ikke ønsker at lave undtagelser for det danske mindretal.

De fleste rigsdanske ansatte inden for det danske mindretal – og rigsdanskere i Tyskland i det hele taget – får sådan en brøkpension efter deres arbejdsliv.
Hvis de for eksempel i deres erhvervsaktive liv har boet 20 år i Danmark og derefter har fået arbejde ved det danske mindretal i Sydslesvig, så har de hidtil været berettiget til 20/40 af en dansk folkepension – og altså en halv folkepension fra Danmark.

Med den nye reform kommer regnestykket til at se anderledes ud. Man går her ud fra 9/10 af den erhvervsaktive periode op til pensionsalderen, som efter al sandsynlighed sættes op til 67 år, for at få fuld folkepension. Det vil sige, at de nævnte 20 år i Danmark så kun vil give ret til cirka 20/46 af en dansk folkepension.

Med andre ord vil ændringen betyde, at der kommer til at mangle mange penge på pensionsbudgettet for de fleste rigsdanskere, der har arbejdet i Sydslesvig i en årrække.

Hvis den bemeldte lærer eller kulturkonsulent – eller andet – i stedet var blevet i Danmark, ville der ud over en længere optjeningstid ikke være nogen ændring. De nye regler er da også blandt andet blevet indført for at nedsætte udlændinges mulighed for at optjene en god dansk pension ret hurtigt. Men de rammer altså også det danske mindretal – hvor mange ser en forskelsbehandling, der ikke er rimelig. Al den stund, at det danske mindretal efter deres mening burde være ligestillet.

Ansættelse hos en tysk arbejdsgiver i Sydslesvig vil som udgangspunkt ikke være omfattet af undtagelserne fra kravet om bopæl i riget, lyder det fra finansminister Kristian Jensen i et svar til socialdemokraten Benny Engelbrecht. I juridisk henseende er blandt andet Dansk Skoleforening en tysk arbejdsgiver.

Undtagelserne er blandt andet udsendte af danske virksomheder, udsendte af en dansk offentlig myndighed, søfolk på danske skibe og andet. Blandt andet vil medarbejdere ved Dansk Generalkonsulat i Flensborg ikke være omfattet af de nye bestemmelser. Selv med politisk vilje vil der nok ikke være mulighed for en standardløsning med undtagelse af beskæftigelse inden for det danske mindretal. Der er tale om meget inhomogene beskæftigelsesforhold inden for mindretallet, siger Lars Eriksen fra Dantax.

kommentar
deling del

Skriv et svar