Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Merkel vil udrydde arbejdsløshed og give skattelettelser

Politistyrken skal øges med 15.000 mand, og arbejdsløsheden skal ned, siger de tyske kristendemokrater.
Politistyrken skal øges med 15.000 mand, og arbejdsløsheden skal ned, siger de tyske kristendemokrater.

Angela Merkels kristendemokrater vil udrydde arbejdsløsheden inden 2025, og der venter tyskerne skattelettelser, hvis den siddende forbundskansler vinder magten igen.

Læs mere: Merkel overvejer Macrons idé om EU-finansminister og budget

Det fremgår af et valgprogram fra CDU og søsterpartiet CSU, som er blevet vedtaget enstemmigt mandag formiddag, erfarer nyhedsbureauet dpa.

Der er valg til Forbundsdagen 24. september.

– Centralt står, at vi gerne vil have fuld beskæftigelse, siger CSU-formand Horst Seehofer

Når partierne taler om fuld beskæftigelse, mener de en arbejdsløshed på under tre procent. I øjeblikket er arbejdsløsheden på 5,5 procent.

Læs mere: Merkel: Trumps klimabeslutning er ekstremt beklagelig

CDU og CSU vil også sende flere penge til politiet. Politistyrken skal øges med 15.000 mand nationalt.

Kristendemokraterne vil give skattelettelser for mere end 15 milliarder euro.

Socialdemokraterne fra SPD med Martin Schulz i spidsen har modsat CDU erklæret, at skatterne for de rige skal hæves, mens den for lavindkomsterne skal sænkes.

Merkel skal mødes med den amerikanske præsident, Donald Trump, før G20-topmødet i Hamburg senere på ugen. Det fortæller hendes talsmand Steffen Seibert.

kommentar
deling del

Skriv et svar