Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Partier går efter de russisk-tyske stemmer

Der er to millioner tyske vælgere med russiske rødder. De er eftertragtede for både Moskva-propaganda og Tysklands politiske partier.
Der er to millioner tyske vælgere med russiske rødder. De er eftertragtede for både Moskva-propaganda og Tysklands politiske partier.

De politiske partier i Tyskland konkurrerer om stemmerne fra de to millioner vælgere, som har russiske rødder.

Samtidig er der inden det tyske valg 24. september voksende bekymring for, at russisk propaganda vil influere på resultatet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mest ihærdigt i jagten på de tysk-russiske stemmer er det stærkt højreorienterede parti Alternative für Deutschland (AfD), hvis mærkesag er stop for indvandring.

Partiet har opstillet seks kandidater med russisk-tysk baggrund. Også socialdemokraterne (SPD) og de konservative i CDU har kandidater af russisk herkomst.

Indtil nu har kun en enkelt tysker med russiske rødder siddet i Forbundsdagen, nemlig Heinrich Zertik, medlem af kansler Angela Merkels CDU.

Zertik tilhørte det tyske mindretal i sovjetrepublikken Kasakhstan og udvandrede i 1989 til Tyskland med sin familie.

I alt tre millioner tyske borgere har rødder i Rusland eller det hedengangne Sovjetunionen, fordi deres forfædre udvandrede østpå århundreder tilbage.

Efter de to verdenskrige blev tyske indvandrere i Rusland forfulgt, og en del er draget i eksil igen.

I Tyskland har de russisk-tyske borgere levet forholdsvis usynligt, indtil de kom i søgelyset i januar 2016. Da hævdede en falsk nyhed fra Rusland, at en 13-årig russisk-tysk pige var blevet voldtaget af migranter.

Tysk politi afviste hurtigt historien som usand. Men da var det allerede lykkedes at mobilisere 10.000 medlemmer af det russisk-tyske mindretal til at demonstrere i tyske gader mod den påståede voldtægt.

Netop den episode har øget frygten for, at russisk-tyskerne er særligt modtagelige for aggressiv Moskva-propaganda på sociale medier.
Vestlige efterretningskilder siger til Reuters, at Rusland bruger de sociale medier til at udfordre de sanktioner, Europa har pålagt russerne på grund af deres fremfærd i Ukraine.

Ifølge Alexander Reiser, som flyttede fra Rusland til Tyskland i 1996, er russiske medier fulde af negative historier om kansler Merkel og den million migranter, der er kommet til Tyskland de seneste to år. Historierne udløser vrede blandt russisk-tyske vælgere.

– Deres største bekymring er flygtningene. Billederne kommer fra russisk tv, og de fortæller, at landet bliver oversvømmet, nu hvor disse “barbarer” kommer fra Mellemøsten, siger Reiser.

AfD har med held forvandlet lignende budskaber til stor fremgang i lokalvalg i Berlin-området, Pforzheim i Sydtyskland og Nordrhein-Westfalen med store russisk-tyske befolkningsgrupper.

Partiet sidder allerede i 13 af de 16 tyske parlamenter i delstaterne. Det står også til at blive repræsenteret i Forbundsdagen 24. september.

Achim Goerres, professor ved universitetet i Duisburg, sporer et skift væk fra Merkels CDU, når det gælder de russisk-tyske vælgere. Deres støtte til AfD kan nå 15-20 procent, vurderer han.

Richard Hilmer, som leder tænketanken Policy Matters i Berlin, siger dog til Reuters, at de russisk-tyske vælgere næppe vil påvirke de store partiers resultater på nationalt plan.

– Men de kan få en særlig stor effekt for mindre partier som AfD i nogle regioner, siger han.

kommentar
deling del

Skriv et svar