Single Daily
af

Rasmus Meyer

Parti vil ændre lov – alle børn og unge skal være skolepligtige

Skolepligten i Slesvig-Holsten gælder kun for børn og unge med primær bopæl i delstaten. Det betyder, at omkring 3000 anbragte børn og unge, der kommer fra andre tyske delstater, ikke er omfattet af skolepligten. Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) presser nu på for at få det hul i lovgivningen stoppet.
Skolepligten i Slesvig-Holsten gælder kun for børn og unge med primær bopæl i delstaten. Det betyder, at omkring 3000 anbragte børn og unge, der kommer fra andre tyske delstater, ikke er omfattet af skolepligten. Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) presser nu på for at få det hul i lovgivningen stoppet.

I delstaten Slesvig-Holsten er der skolepligt. Det er der også i de andre tyske delstater, men i Slesvig-Holsten omfatter skolepligten ikke alle børn og unge. For skolepligten gælder kun børn og unge med primær bopæl (Hauptwohnsitz) i delstaten.

Det betyder, at børn og unge, der er anbragt i en døgninstitution og har deres primære bopæl i en anden delstat, ikke er skolepligtige. Dem er der omkring 3000 af i Slesvig-Holsten.

Sydslesvigsk Vælgerforenings (SSW) gruppe i landdagen har derfor sat sig for at ændre skoleloven, så alle børn og unge med permanent ophold i Slesvig-Holsten er skolepligtige.

– Ifølge delstatens forfatning har alle børn og unge i Slesvig-Holsten ret til en uddannelse, forklarer Jette Waldinger-Thiering fra SSWs landdagsgruppe og tilføjer, at der ikke burde gøres forskel på børn og unge ud fra, hvor de har deres primære bopæl.

SSW fremlagde allerede i april et lovforslag, der går ud på, at skoleloven ændres, så alle børn og unge i Slesvig-Holsten er omfattet af skolepligten. Lovforslaget blev understøttet af partierne SPD, De Grønne, FDP og Alternative für Deutschland (AfD). CDU er imod, og det blev besluttet, at lovforslaget behandles i uddannelsesudvalget (Bildungsausschuss).

Slesvig-Holstens undervisningsminister Karin Prien (CDU) sagde i april, at børn og unge fra andre delstater i forvejen kan optages på offentlige skoler i delstaten. Det står der i skoleloven, men beslutningen om optagelse ligger hos hver enkelt skoleleder. Det vil sige, at skolelederne selv bestemmer, om de vil have de til dels vanskelige børn og unge fra andre delstater på skolen.

Desuden henviste Prien til en beslutning fra 2017. Den går ud på, at alle døgninstitutioner skal sikre undervisning for de anbragte, og hvis en anbragt ikke får en skoleplads, skal døgninstitutionen selv sørge for undervisning. Dermed er det ifølge Prien sikret, at de anbragte undervises.

Lovforslaget støttes af børneorganisationer

I løbet af høringsfasen har flere børneorganisationer talt for SSWs ændringsforslag.

– Netop anbragte børn og unge har brug for sociale kontakter uden for institutionen, så de bedre kan blive en del af samfundet, lød det fra Kinderschutzbund Schleswig-Holstein.

Lignende melding kom fra Samiah El Samadoni, borgerrådgiver på socialområdet (Bürgerbeauftragte für soziale Angelegenheiten). Hun er ombudsperson for anbragte børn og unge, og hun støtter ligeledes lovforslaget.

– Jeg kender til sager, hvor børn og unge fra andre delstater i flere år blev undervist i døgninstitutionerne. På den måde har de mistet chancen for at modtage en ligeværdig uddannelse, og de har aldrig kunnet integrere sig i den lokale skole blandt andre børn og unge, sagde Samiah El Samadoni og understregede, at lovændringen vil sikre, at børn og unge ikke forsvinder i systemet.

Torsdag mødes uddannelsesudvalget igen, og Jette Waldinger-Thiering vil så foreslå en mundtlig høring.

– Børnene kommer til Slesvig-Holsten for at få en ny chance. De vil starte på en frisk, men hvis de ikke kommer i skole, bliver de aldrig en del af samfundet og fællesskabet, siger Jette Waldinger-Thiering.

kommentar
deling del

Skriv et svar