Single Daily
af

Cenia Bahnsen

Pantsagen har ligget hos EU i to år

Danskerne og andre skandinaver nyder godt af den pantfrie ordning ved de dansk-tyske grænsesupermarkeder, men den har konsekvenser for miljøet og konkurrenceevnen. Dansk Erhverv har klaget til EU Kommissionen, men har ikke fået svar i de seneste to år.
Danskerne og andre skandinaver nyder godt af den pantfrie ordning ved de dansk-tyske grænsesupermarkeder, men den har konsekvenser for miljøet og konkurrenceevnen. Dansk Erhverv har klaget til EU Kommissionen, men har ikke fået svar i de seneste to år.

Danskere og andre skandinavere skriver under på eksporterklæringen, når de køber pantfrie dåser i de dansk-tyske grænsebutikker.

Imodstrid med dokumentet rejser de ofte syd på for at sælge eller drikke deres øl og sodavand udenfor Skandinaviens grænser. Tysk told må ikke udstede bøder for overtrædelser af pantreglerne, og kan ikke gøre noget ved situationen.

Læs også: Eksporterklæringen kan overtrædes uden straf

Sagen er derfor politisk, men politikerne på begge sider af grænsen har ikke formået at gennemføre nogle lovændringer i de seneste ti år.

Det sidste forsøg blev gjort af den daværende danske miljøminister, Kirsten Brosbøl (S) med miljøministrene fra Slesvig-Holsten og Tyskland, Robert Habeck (De Grønne) og Barbara Hendricks (SPD). Selv om de fik indgået en aftale, valgte den efterfølgende miljøminister, Eva Kjer Hansen (V), at kassere ordningen.

Læs også: Leder: Pfand Kontrolle Nord

Hun gjorde opmærksom på at forgængerens aftale var diskriminerende for dem der kørte over den dansk-tyske grænse, da for eksempel Rostock ikke var omfattet af aftalen, og at kravet om omlægningen af pantsystemet ikke var rimeligt. I 2016 skrev Dansk Erhverv en klage til EU Kommissionen, hvor man efter to år stadigvæk venter på en afgørelse.

– Der er et værre cirkus med pantordningen, siger miljøordfører Christian Rabjerg Madsen (S).

Læs også: Fik nok af ulovlig dåsehandel: Spredte falsk opslag på nettet

Han opfordrer regeringen til at gøre noget ved pantordningen, så problemerne med miljøet, den ulige konkurrence og overtrædelserne af pantreglerne kan blive løst.

– Lov er lov, og lov skal overholdes. Vi opfordrer, danskerne til at overholde de gældende regler, siger Venstres miljøordfører Erling Bonnesen om det faktum at mange danskere ulovlig tager pantfrie dåser med sydpå.

kommentar
deling del

Skriv et svar