Single Daily
af

Nelle Margrethe Hardt

Påvirket bilist flygter fra politiet og ender i uheld

Mandag aften omkring kl. 20.30 prøvede en bilist at undgå en politikontrol i Lerchenstraße i Flensborg og flygtede i sin bil, indtil hans Ford Mondeo endte i en grøft. Politiet gennemførte kontrol i Harreslevs omegn mandag fra kl. 14 til kl. 22. Målet var at fange påvirkede bilister. Da den 29-årige bilist skulle kontrolleres, satte han pludselig farten op og flygtede over Harreslevgade.

Bilisten kørte hen over et helleanlæg og ned i en grøft. Foto: Karsten Sörensen

Bilisten kørte hen over et helleanlæg og ned i en grøft. Foto: Karsten Sörensen

En politibil fulgte efter ham, mens han kørte over for rødt to gange ved krydset til B 200 og udsatte flere andre bilister for fare gennem sin kørsel. Ved Marktallee i Harreslev og L 16 mistede bilisten kontrollen over sin bil, kørte hen over et helleanlæg og ned i en grøft. Da politiet nåede frem til uheldsstedet, var manden flygtet til fods mod Harreslev. Politiet fandt ham i nærheden kort tid efter og anholdt ham. Da han blev mistænkt for at være påvirket af stoffer, blev der taget en blodprøve. Desuden viste det sig, at manden ikke havde noget gyldigt kørekort. Bilister, der blev udsat for fare gennem flugtbilisten, kan henvende sig til myndigheden »Polizeiautobahn- und Bezirksrevier Nord« i Skovby.

kommentar
deling del

Skriv et svar