Single Daily
af

Thomas Schumann

Overhalingsforbud bremset af CDU, FDP og De Grønne

Det lykkedes ikke SSW at få deres forslag om overhalingsforbud for lastbiler igennem landdagens erhvervsudvalg. Det glæder H.P. Therkelsen.
Det lykkedes ikke SSW at få deres forslag om overhalingsforbud for lastbiler igennem landdagens erhvervsudvalg. Det glæder H.P. Therkelsen.

Egentlig er partierne enige: Trafikken på motorvejene i Slesvig-Holsten skal flyde hurtigere, pendlere og ferierejsende skal ikke sidde så ofte i kø. Men vejen mod målet er der ikke enighed om i landdagens erhvervsudvalg.

SSW har peget på elefantvæddeløb mellem lastbiler som årsag til kødannelser og har derfor foreslået et overhalingsforbud for de store køretøjer på strækningen mellem Bordesholmer Dreieck og den danske grænse i tidsrummet 6 til 20. Partiet henviser til, at der i forvejen er et lignende forbud på den danske side af grænsen på E45 mellem grænsen og Kolding. Her må lastbiler ikke overhale i tidsrummene 6 til 9 og igen fra 15 til 18.

Onsdag blev SSWs forslag imidlertid stemt ned i landdagens erhvervsudvalg med stemmer fra CDU, FDP, og De Grønne. Den slesvig-holstenske erhvervsminister Bernd Buchholz (FDP) talte imod forbudsperioder i så lange tidsrum og mente i stedet man bør kigge på de tidspunkter af dagen, hvor motorvejene er spidsbelastede.

For det danske vognmandsselskab H.P. Therkelsen er det glædeligt, at SSWs forslag blev nedstemt.

– De danske transportører er meget tilfredse med at der ikke sker en forfordeling i den daglige trafikmønster. Alle skal have lige berettigelse til det vejnet, som nu engang politikkerne har ansvaret for, udtaler Mogens Therkelsen, direktør for H.P. Therkelsen.

kommentar 1 kommentarer
deling del

1 kommentar

Skriv et svar