Single Daily
af

Lennart Adam

Overborgmester stoppet af grænsepolitiet

Deltagerne i en jubilæumsdebat i Sønderjylland-Schleswig-regionen ønsker en grænseoverskridende enhed. Kun Dansk Folkeparti kræver fast grænsekontrol.
Deltagerne i en jubilæumsdebat i Sønderjylland-Schleswig-regionen ønsker en grænseoverskridende enhed. Kun Dansk Folkeparti kræver fast grænsekontrol.

– Grænselandet er en del af min identitet. Jeg står med den ene fod i Tyskland og den anden fod i Danmark, og mit hjerte er i midten, sagde Stephan Kleinschmidt, Slesvigsk Parti (SP) som indledning til diskussionen i anledning af 20-årsdagen for regionen Sønderjylland-Schleswig.

Stolene i foyeren i Flensborgs rådhuses’ borgerhal var alle. Grænseemnet bevæger folk i regionen – og også deltagerne på podiet.

Ud over SP-politikeren var Flensborgs overborgmester Simone Lange (SPD), den tidligere chefredaktør på Der Nordschleswiger Siegfried Matlok, Peter Kofod Poulsen fra Dansk Folkeparti (DF) og speditør Mogens Therkelsen gæster. Debatten var meget følelsesladet lige fra starten. Især spørgsmålet om grænsekontrol dominerede diskussionen.

Peter Kofod Poulsen var dog alene med sit krav om, at man ikke skal afskaffe grænsekontrollen, men i stedet oprette permanente kontrolsteder. De øvrige deltagere var af den stikmodsatte opfattelse og gjorde det klart, at de betragter grænsekontrollen som et stort problem for det tysk-danske samarbejde.

– Grænsekontrollen skader mere, end den gavner, uanset hvad Peter Poulsen siger. Smuk tale har aldrig forbedret folks livskvalitet, svarede Simone Lange.

Også Nordschleswigers tidligere chefredaktør havde en klar mening.

– Nordslesvig er ikke DF-land, og vi lader ikke dette parti tage os som politisk gidsel. Med politikken i jeres parti skader du regionen, sagde Siegfried Matlok direkte henvendt til Peter Kofod Poulsen.

Ikke alene gav han udtryk for sin uforbeholdne mening om grænsekontrol, men han modsatte sig også enhver form for populisme, der ifølge Matlok praktiseres af Dansk Folkeparti i Danmark såvel som af Alternative für Deutschland (AfD) i Tyskland.
- Der går et spøgelse rundt i Europa, og vi må ikke ignorere det her i grænselandet, siger Siegfried Matlok.

I jubilæumsdebatten for grænseoverskridende enhed, Sønderjylland-Schleswig-region, var der meget tale om grænsekontrol. Fra venstre ses: chefredaktør på Der Nordschleswiger Siegfried Matlok, Flensborgs overborgmester, Simone Lange, Peter Kofod Poulsen fra Dansk Folkeparti (DF), speditør Mogens Therkelsen og Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti (SP) (Foto: Tim Riediger)

I jubilæumsdebatten for grænseoverskridende enhed, Sønderjylland-Schleswig-region, var der meget tale om grænsekontrol. Fra venstre ses: chefredaktør på Der Nordschleswiger Siegfried Matlok, Flensborgs overborgmester, Simone Lange, Peter Kofod Poulsen fra Dansk Folkeparti (DF), speditør Mogens Therkelsen og Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti (SP) (Foto: Tim Riediger)

Grœnsekontroller er diskriminerende

DF-folketingsmedlemmet Peter Kofod Poulsen forsøgte at relativere de negative aspekter af grænsekontrollen.

– Det er vigtigt for os, at vi hilser alle, som er med os, hjerteligt velkommen til Danmark. Men kriminelle og ulovlige flygtninge er ikke velkomne her. Derfor er vi i vores gode ret til at beskytte vores grænse mod disse mennesker, understregede Peter Kofod Poulsen.

At Danmark ikke byder alle direkte velkommen, havde Simone Lange allerede mærket på egen krop. Flensborgs overborgmester blev også stoppet og kontrolleret.

– Jeg krydsede grænsen i en varevogn, og kun fordi bilen ikke havde vinduer bagi, blev jeg stoppet og måtte vise, hvad der var i bilen, beskrev Simone Lange situationen.

Peter Kofod Poulsen svarede, at han også blev stoppet, og at han slet ikke fandt dette problematisk.

– Jeg føler mig ikke begrænset i min frihed som følge af grænsekontrollen, sagde den danske politiker.

Men overborgmesteren var ikke tilfreds med svaret fra DF-politikeren.

– Jeg kan ikke forstå, hvordan folk kan sige »Jeg kan leve med det«. Disse mennesker synes tilsyneladende ikke, at grænsekontrol forårsager
diskriminering af enkeltpersoner, fordi de sætter folk under generel mistanke. Og sætninger som disse er begyndelsen til at acceptere diskriminering, sagde Simone Lange.

Den tidligere kulturminister Anke Spoorendonk (SSW) sad også blandt publikum og tog ordet i slutningen af diskussionen.

– Faktisk ville jeg ikke sige noget, men Peter provokerede mig med sine udtalelser. Grænsekontrollerne er intet andet end symbolpolitik. Kontrollerne leverer ikke det, som politikerne ønsker, bortset fra, at de diskriminerer folk, der ser anderledes ud. Sikkerheden skal sikres anderledes. Vi adskiller, og vi forener ikke, sagde Anke Spoorendonk.

kommentar
deling del

Skriv et svar