Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Østrigs højredrejning

Selvfølgelig skal vi selv være herre over, hvem vi lukker ind. Men det ene udelukker vel ikke det andet

Mandag tages den i ed, Østrigs nye regering.

Nogle vil betegne den som stærkt højrenationalistisk, andre vil nøjes med at kalde den højrekonservativ. Hvad man end hælder til, så er én ting givet: Østrigerne har nu fået sig en regering, der blandt de vesteuropæiske lande er længst ude på højrefløjen. Og Østrig symboliserer på mange måder, hvilke to veje, man tilsyneladende kan gå i de her år.

Den politiske stil, der holder fast i gamle dyder om åbenhed og imødekommenhed overfor andre. Som vil det internationale samarbejde, heriblandt overholde tidligere indgåede internationale konventioner. Og dem, der skridt for skridt lukker sig mere og mere om sig selv.

At vi også i Danmark og Tyskland i stigende grad fører denne enten-eller-debat er i for sig ikke problemet i sig selv. Selvfølgelig reagerer vælgerne i større eller mindre grad, når man i stigende grad føler sin egen kultur truet. For det er jo i bund og grund den angst, som flygtningebølgen i 2015 og begyndelsen af 2016 udløste.

En frygt for at blive ukontrollerbart “oversvømmet” af for mange mennesker af en anden kultur end ens egen. For et par dage siden var der EU-topmøde. Her måtte man erkende, at EUs tidligere aftale om en fair fordeling EU-landene imellem af de anerkendte flygtninge, der er kommet til Europa, med et brag er faldet til jorden. Der er ingen stemmer i at sige ja tak til at aflaste Grækenland og Italien, hvor en stor del af flygtningene er strandet.

Tværtimod er det i mange lande den sikre politiske død at fastholde et minimum af værdighed. Anden forklaring kan der ikke være på den kendsgerning, at vi for eksempel i Danmark er kommet så vidt, at selv Socialdemokratiet i sin higen efter igen at indtage Statsministeriet gentagne gange har sagt nej til, at Danmark kan modtage sølle 500 FN-flygtninge.

En gruppe udsatte, som vi ellers hidtil igennem årtier har haft hjerterum til at tage imod. Og i de igangværende slutforhandlinger i København om en ny udlændingestramning, som Dansk Folkeparti kræver som ideologisk modydelse for at gå med til skattelettelser, går man endnu længere. DF ønsker at forbyde familiesammenføring for flygtninge med midlertidigt ophold i fem mod i dag tre år. Et krav, som integrationsminister Inger Støjbjerg siger formentlig er en overtrædelse af de konventioner, Danmark har underskrevet. Hvortil Dansk Folkeparti svarer, at man synes regeringen skal udfordre konventionerne.

I Tyskland er den samme debat igang. I de samtaler, der nu skal være mellem SPD og CDU/CSU, vil SPD sikre at flygtninge med midlertidigt ophold fortsat skal kunne få familien hertil. Mens CSU nægter. I Østrig i slipper de nu for den slags debatter. Her er den ærkekonservative statsminister Kurz sammen med det højrenationalistiske FPÖ helt enige om et markant kursskifte. Den i forvejen hårde flygtningepolitik skærpes yderligere. Flygtninge skal ikke længere have lov til at eje kontanter. Og lægers tavshedspligt gælder ikke længere i forhold til flygtninge. En grundret, alle borgere ellers har. Så har man ligesom antydet, hvilket menneskesyn, der ligger bag. At Østrig også ønsker bedre kontrol med EUs-ydergrænser og bedre terrorbekæmpelse, kan vi alle skrive under på. Selvfølgelig skal vi selv være herre over, hvem vi ønsker at lukke ind. Men det ene udelukker vel ikke det andet?

Blot fordi vi har brug for endnu mere fokus på hjælp i nærområderne til kriser, asyl-søgning fra centre uden for EU og stærkere ydergrænse-kontrol, kan vi vel stadig behandle de mennesker, vi allerede har taget imod, på en værdig måde?

kommentar
deling del

Skriv et svar