Single Daily
af
NK
Niels Ole Krogh

Økologien vokser i Danmark og Slesvig-Holsten

Snart er en tredjedel af dansk landbrugsjord økologisk og økologien i Slesvig-Holsten har også vækst, selvom udgangspunktet er lavere end i Danmark.
Snart er en tredjedel af dansk landbrugsjord økologisk og økologien i Slesvig-Holsten har også vækst, selvom udgangspunktet er lavere end i Danmark.

1000 landmænd har søgt om støtte til at omlægge til økologisk drift, og når de har sluttet sig til de andre landmænd, vil 10,5 procent af det samlede landbrugsareal været drevet uden plantegift og kunstgødning, skriver Ritzau.

Det er forbrugernes efterspørgsel på mejerivarer, kød, mel og grøntsager med det røde ø-mærke, der får landmændene til at lægge om. Det giver ganske vist for langt de fleste afgrøder et mindre udbytte, men til gengæld får landmændene en højere pris. I alt er der søgt støtte til at omlægge 41.000 hektar, hvilket svarer til 3,5 gange Rømøs areal. Det økologiske areal vokser dermed med 19 procent. Sidste år var det nogenlunde samme niveau.

Politisk garanti

Det er regeringen og Dansk Folkeparti, der aktuelt står som garant for, at der kan omlægges til økologi. Partierne har besluttet at fremrykke ekstra midler, så alle landmænd, der opfylder betingelserne, kan få støtte. Alene i år vil der samlet være op til 315 millioner kroner i økologisk arealtilskud.

Mange landmænd føler sig fristet til at omlægge til økologi, da mange danskere foretager økologiske valg, når de står ved køledisken. Men omstillingsperioden kan være dyr, da de først efter tre år har ret til at bruge prædikatet »statsgaranteret økologisk«. Da udbyttet er mindre, falder indtægten kraftigt i omstillingsperioden, og da mange landbrug er stærkt forgældede og kun eksisterer på bankernes nåde, nedlægger pengeinstitutterne måske veto mod omstillingen.

En stadig større del af landbrugsarealet i både Danmark og Slesvig-Holsten er økologisk. Udviklingen i Danmark er dog endnu længere fremme end på den anden side af grænsen. (Foto: Patrick Pleul, dpa)

En stadig større del af landbrugsarealet i både Danmark og Slesvig-Holsten er økologisk. Udviklingen i Danmark er dog endnu længere fremme end på den anden side af grænsen. (Foto: Patrick Pleul, dpa)

Glad minister

– I supermarkeder, i kantiner, på restauranter og på eksportmarkederne stormer økologien frem. Økologi har udviklet sig til en stærk sektor med stort kommercielt potentiale. Udviklingen bliver drevet af danskernes efterspørgsel efter mere økologi, og det er opløftende, at så mange landmænd står klar til at producere flere økologiske varer, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til Ritzau.

Den store interesse har betydet lange sagsbehandlingstider.

Økologisk Landsforening glæder sig til, at mange nye økologiske kollegaer nu har mulighed for at lægge om til økologi.

– Vi krydser fingre for, at de fortsatte forhandlinger om den fremtidige økologiske innovations- og markedsindsats ender lykkeligt for økologi. Økologi er en meget vidensintensiv produktion, og det kræver både udvikling og forskning. Samtidig har de relativt få midler til økologiske eksportindsatser, innovation og forbrugeroplysning været med til at gøre Danmark til verdens førende på økologi, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Grøn vækst

Regeringer af flere politiske farver og en stribe vækstteams og kommissioner har peget på økologi som grøn vækst, der skaber job i landdistrikterne og en drivkraft for nye grønne løsninger, skriver brancheorganisationen i en pressemeddelelse.

– Vi håber, at partierne i de aktuelle forhandlinger om Finansloven 2018 kan fastholde investering i økologisk vækst- og innovationsarbejde, som ellers løber ud næste år. Vi har vist, at de investeringer giver godt igen i forhold til miljø, nye klima- og dyrevelfærdsløsninger, rent drikkevand og grønne jobs. Dansk økologipolitik har været med til at gøre Danmark til førende økologination, siger Per Kølster.

Miljø- og fødevareministerens økologiske erhvervsteam har anbefalet en stærk økologisk forskningsindsats. Bevillinger til økologiforskning er gået fra 60-70 millioner kroner årligt over flere år i 00’erne, og gennemsnitsniveau på ca. 35 millioner årligt til 10-20 millioner kroner de senere år.

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, siger, at økologi kræver udvikling og forskning. (Foto: Økologisk Landsforening)

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, siger, at økologi kræver udvikling og forskning. (Foto: Økologisk Landsforening)

Behov for ny viden

– Det er meget positivt, at regeringens forslag til finansloven indeholder 25 mio. kroner til økologiforskning. Og vi håber, at de aktuelle forhandlinger om forskningsreserver kan hæve det til niveauet i tidligere år. Den grønne omstilling kræver ny viden. De økologiske landmænd har behov for ny viden og løsninger. Vi håber på, at Danmark kommer i front igen med øko-forskning, siger Per Kølster.

Fronterne er trukket skarpt op mellem fortalerne for konventionelt landbrug og økologerne. Det konventionelle landbrug henviser ofte til, at kun et mindretal af forbrugerne er parate til at betale den højere pris for fx økologisk kød. Et andet argument er, at det ikke er muligt at brødføde verden med økologi. Det er påvist i en række rapporter og forleden ført i marken af direktør for tænketanken Copenhagen Consensus Center, Bjørn Lomborg. Nyhedsbrevet »tjekdet« – leveret af mediehuset Mandag Morgen – imødegår kritikken på flere punkter. Et af dem er, at økologisk landbrug i den 3. verden opbygger humuslaget i jorden og øger frugtbarheden – og mindsker afhængighed af gifte og kunstgødning.

Mindre kød

Ulandene står for cirka halvdelen af verdens fødevareproduktion.

Kritikken kendes også i Slesvig-Holsten, hvor direktør for Bioland Slesvig-Holsten og Hamborg, Annette Stünke, erkender, at økologi måske ikke kan ernære en stigende global befolkning i fremtiden.

– Løsningen er, at vi omstille vores kost – uden at det nødvendigvis går ud over nydelsen, siger hun.

– Altså spise mindre kød?

– Ja.

Hver 20 hektar er økologisk i Slesvig-Holsten

Trenden mod mere økologi på hylderne i supermarkederne og diverse gård- og andelsbutikker kendes også i Slesvig-Holsten. Sidste år blev 49.200 hektar dyrket økologisk, og det var 8700 hektar flere end i 2015. Det svarer til cirka fem procent af det samlede landbrugsareal.

– Vi kigger med interesse på udviklingen i Danmark, der indtager en førende position indenfor økologi, siger direktør for brancheorganisationen Bioland Slesvig-Holsten og Hamborg, Annette Stünke, og fortsætter:

– Vi vil især gerne vide, hvordan danskernes evner at sætte økologisk mad på menukortet i plejehjem, kantiner, skoler og andre steder, hvor man ikke spiser hjemme.

Politikken den samme

Hun har med tilfredshed noteret sig, at den ny regering i Kiel vil følge den gamles politik med at støtte økologisk omstilling. Landbrugsministeren, Robert Habeck (De Grønne), er den samme.

– Det høje ambitionsniveau fortsætter. Vi kender ikke tallene for landmænd, der har besluttet sig for omstilling i år, men må også erkende, at vi ikke kan trylle. Markedet skal følge med. På forbundsplan kan vi se, at efterspørgslen på øko-produkter er højere end det, omstillingen vil udmønte sig i, siger direktøren.

Den store hurdle er ifølge Annette Stünke overgangsperioden fra konventionelt til økologisk landbrug.

– Den kræver både, at landmanden er stålsat og modig. Han må først affinde sig med et lavere økonomisk afkast, da afgrøder og kød ikke med det samme giver den højere pris for økologi. Landmanden skal lære meget nyt og forstå hele systemet. Det kræver en stor indsats, hvor alting er lettere, hvis du virkelig går ind for sagen, siger Bioland-chefen.

Annette Stünke, direktør for brancheorganisation Bioland Slesvig-Holsten og Hamborg, fortæller, at man med interesse følger med i udviklingen i Danmark. (Foto: Bioland)

Annette Stünke, direktør for brancheorganisation Bioland Slesvig-Holsten og Hamborg, fortæller, at man med interesse følger med i udviklingen i Danmark. (Foto: Bioland)

Uddannelse og forskning

Organisationen spiller ind med forslag, når lovgivning, der påvirker branchen, er aktuel.

– Vi kunne godt ønske os bedre forhold for uddannelsen, og at der oplyses mere om økologi på landbrugsskolerne. Lige nu kigger vi spændt mod Berlin, hvor vi håber, at den måske kommende Jamaica-regering vil følge mål og midler i »Zukunftsstrategie Ökolandbau«. Ikke mindst midler til forskning er vigtigt, siger Annette Stünke.

594 økologiske gårde

  • Ifølge landbrugsministeriet voksede antallet af øko-landbrug i Slesvig-Holsten sidste år med 80 til 594. 12.100 gårde blev drevet på konventionel vis.
  • Der blev givet 9,6 millioner euro i støtte til økologisk landbrug i 2016:
  • 7,6 millioner euro fra EU
  • 1,2 millioner euro i forbundsmidler
  • 0,8 millioner euro i delstatsmidler
  • Bioland i Slesvig-Holsten og Hamborg har 295 gårde som medlemmer, desuden 70 forarbejdende økologiske virksomheder. Der findes to andre forbund i delstaten: Naturland og Demeter. Sidstnævnte stiller de mest vidtgående krav til økologisk drift.

kommentar
deling del

Skriv et svar